Føler mig ensom. vil gerne blive mere udadvendt

brevkassespørgsmål

Føler mig ensom. vil gerne blive mere udadvendt

Hej Cyperhus

Jeg skriver til jer fordi at jeg har nogle ting der er rigtig svære for mig. Jeg kan starte med at skrive at jeg er rn 16 årig pige med elfenbengalsk bagrund ( Afrika). Mine biologiske forældre er skilt. Min mor bor i Paris, og min far bor i Danmark. Ham ser jeg en gang om måneden. jeg har boet i plejefamilie i seks år nu, som jeg er rigtig glad for.

I de mindre klasser ( 3-5) var det ikke svært at få sociale reletioner med andre jævnaldrende. jeg var specielt meget sammen med v en veninde rigtig god veninde som hedder Camilla. Da jeg kom i 7. klasse. blev klasserne fra fire skoler inklusiv min, slået sammen så jeg fik nogle helt nye klasssekamerater. Hvilket var meget svært for mig at håndtere. Efter lidt tid i 7. klasse begyndte jeg at snakke med nogle anderledes men rigtig søde piger, som heller ikke snakkede med nogen. så vi dannede en trio. De andre piger i klassen snakkede ikke rigtig til os. De prøvede kun nogle få gange at få os ind i pige gruppen, hvilket vi også prøvede på. Men det blev aldrig til noget, vi kom aldrig ind i 'varmen'. vi endte så med at blive rigtig gode veninder. I sommerferien til 9. klasse skete det virkelig uheldige at de begge to skulle flytte.

Jeg følte mig så ensom og alene. og jeg vidste at 9.klasse ville blive et helvede da jeg var ret ensom i forvejen og havde ingen at snakke med. Det blev et lorte år rent ud sagt. Jeg snakkede ikke med nogle jænsldrene, og trak mig længere ind i mig selv. Det endte så med at jeg fik anoreksi, og havde rent ud sagt af helvedes til hver ensete dag! Efter nogle måneder i blev jeg indlagt på center for spiseforstyrelser, hvor hver dag var en kamp. Jeg havde mistet alt kontakt med de få venner jeg havde inklusiv Camilla. Hun kontaktede mig da hun hørte at jeg havde en spiseforstyelse. vi havde ikke snakket i flere måneder, så jeg blev rigtig glad da hun tog kontakt til mig. Efter 5 måneders indlæggelse. var jeg rigtig motiveret til at starte på en frisk, og skabe nye reletioner da jeg skulle starte i 10 klasse. Jeg er meget inadvendt og det tager lang tid for mig at åbne mig op. Jeg synes dog at jeg er blevet mere udadvent/smilende . Jeg har dog ikke fået så mange venner ud af det endu. Jeg kunne godt tænke mig at blive meget mere udadvent, og få et godt selværd/ selvtillid jeg ved bare ikke hvordan.

Mange hilsner Mig

Svar:

Hej med dig

Som jeg forstår det og håber, så lyder det til at du er kommet ud af din anoreksi, hvilket er rigtig dejligt for dig! Samtidig har jeg stor forståelse for din udfordring; du gad godt være mere udadvendt og have mere selvtillid så du nemmere kan få venner.

Hvis det kan være en lille trøst, så tror jeg mange - især piger, ønsker sig mere selvtillid. Der er bare nogle som er bedre til at skjule deres usikkerhed bedre end andre. Nogle tager en slags facade på og snakker måske en helt masse for at virke sikre, mens andre som du bliver mere stille. Selvom du brændende går og ønsker at få mere selvtillid, så tror jeg at det vigtigste lige nu er, at du forsøger at acceptere at lige nu er det lidt svært og hårdt nogle gange, men husker at du hele tiden udvikler dig og får mere tro på dig selv. Du skriver også at du allerede synes du er blevet mere smilende og udadvendt, og det viser at du rykker dig og hele tiden bliver mere og mere sikker. For vi kan ganske enkelt ikke alle sammen være super udadvendte, nogle er mere stille, og det er der altså SLET ikke noget i vejen med. Dem er der også rigtig mange der gerne vil snakke med. Det er ofte ikke de mere rolige og stille personer, der får alt opmærksomheden, men hvis du lærer at acceptere det på sigt, så tror jeg også godt du vil kunne få det rigtig godt sådan. Du lyder som en super god pige og det vil folk også finde ud af hvis de bruger tid på at snakke med dig, også selv om det kan tage lidt længere tid.

Så mit råd til dig er, at acceptere dig selv, huske på at du får en masse chancer i livet for at møde nogle gode venner. Det kan både ske gennem en uddannelse efter 10. klasse, på rejser, til sport osv. Så selvom du synes det er svært her i 10. klasse, så prøv at tænke på hvor meget bedre det er blevet siden 9. klasse. Du er i gang med en god og positiv udvikling - du udvikler dig hele tiden og skal nok møde nogle gode venner, som du kan få det sjovt og hyggeligt med. Selv om det er vildt svært er det vigtigt at du prøver at være tålmodig - for jeg tror du er på rette vej.

Der er rigtig mange muligheder, men du kan starte med at tænke på, hvad du synes er sjovt at bruge tid på. Vil du fx gerne dyrke mere sport, gå til noget kreativt eller noget helt tredje? Det vil kræve lidt mod at starte, men eftersom du lyder til virkelig at have viljen til at der skal ske noget, så tror jeg sagtens du kan klare det. I øvrigt kan du også overveje at kontakte dine veninder der flyttede inden 9. klasse og høre om i skal ses igen, nu i havde det så godt sammen tidligere. Jeg tror også det vil kunne styrke din selvtillid at dyrke en spændende interesse - for det er altid rart at være lave noget man brænder for.

En sidste ting jeg vil nævne er, at jeg tror det kunne være rigtig rart for dig at finde en at dele dine tanker med. Det kan være du synes du har en lærer, du er tryg ved. Måske en fra din plejefamilie eller lige den første der falder dig ind. Folk vil som regel gerne hjælpe og det hjælper ofte bare at få sat ord på vores følelser, ligesom du iøvrig har gjort rigtig fint i brevet. Men husk for alt i verden bare at være dig selv og stol på at det er HELT fint - for det er det.

Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig lidt! Husk du altid er velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner Maria