En kompliceret cyber-ven

brevkassespørgsmål

En kompliceret cyber-ven

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 6 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg har mødt en fyr i et online spil, som jeg er begyndt at chatte og snakke meget med. Det er måske vigtigt at understrege, at der slet ingen flirt er involveret i vores online forhold. Det er KUN venskab. Han er 1 år yngre end mig, og han er derfor noget mere umoden end nogle af de andre jeg chatter med, som ofte er nogle år ældre end mig. Men han er ikke dum – tværtimod faktisk ret intelligent, sjov og sød. Vi har det mega sjovt, når vi snakker/spiller sammen. Vi cam'er også lidt engang i mellem. Jeg er glad for vores venskab. Problemet er, at han bare kan SNAKKE sindssygt meget og utrolig længe. Jeg vil jo meget gerne snakke med ham, men jeg har jo også et "virkeligt liv", som jeg ønsker at leve. Nogle gange "holder" han mig oppe hele natten, fordi han har brug for at snakke, og det er ofte om hans problemer, som til tider er ret alvorlige. Jeg har før fortalt ham, at når jeg siger, at jeg er nødt til at gå, så skal han lade mig gå (logge af), og sige farvel - i stedet for at begynde at snakke om et helt nyt emne. Men han bliver ved med at snakke om sine problemer og søge råd hos mig - i timevis. Han har virkelig behov for at snakke. Jeg ved godt, at jeg bør sige fra, for jeg skal jo ikke ødelægge min egen døgnrytme totalt, men jeg er også bare så hjælpsom, og har virkelig svært ved at lade ham sidde helt "alene" om natten, når han har det vanskeligt.

Jeg ved, at han er meget afhængig af spilverden, og at det "virkelige liv" for ham ikke længere betyder særlig meget. Det synes jeg er rigtig trist, fordi han er så ung. Han er virkelig besat af World of Warcraft, og jeg tør næsten ikke tænke på hvor meget af hans liv, han bruger på det. Han spiller aller-allermindst 10 timer i døgnet. Nogle gange spiller han i et helt døgn, uden at sove, hvor han glemmer at spise og drikke, og kun går på toilet osv. i korte pauser. Det bekymrer mig virkelig. Jeg er måske lidt mor-agtig... Men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal/kan gøre, udover at sige min mening og min bekymring. Og så er jeg også meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, når han nærmest græder fordi han har det så svært, og bare siger, at han har behov for at snakke med mig - selvom vi allerede har snakket i 5 timer og kl. er 4 om natten, og jeg skal op og i skole kl. 8.

Jeg vil gerne have en andens syn på det, og så havde jeg nok også bare brug for at få lastet af. :-)

Klem, 

 

Candy

Svar: 

Hej Candy,

Jeg er virkelig glad for, at du deler din historie herinde. Jeg ved at mange andre har været i lignende situationer, heriblandt mig selv.

Jeg synes at du har gjort dig utrolig mange gode overvejelser og refleksioner over jeres venskab. Derfor er det også godt at du får aflastet lidt, men også får et par gode råd med på vejen, både til dig selv, men også til din ven.

 

De venskaber man kan få online, om de er i spil eller andre sammenhæng, kan være utrolig stærke og givende. Det lyder jeres venskab også til at være langt hen af vejen. Dog lyder det som om at der er aspekter af jeres venskab, som omhandler dig i en rolle, hvor du er støtteperson for ham. Det kan være svært at komme ud af sådan en rolle, når man først er i den. Man vil selvfølgelig gerne hjælpe, og derfor er det også ret naturligt, at man kan komme til at snakke meget mere og længere sammen, hvis der er noget der trykker hos ens ven. 

Dog må man også erkende over for sig selv og den anden, hvis man ikke kan gøre mere. Derfor synes jeg også at det er flot af dig, at du har sagt fra når det blev sent. Du skal selvfølgelig have din nattesøvn, og ikke have ødelagt din døgnrytme. Samtidig er det vigtigt at huske, at et sundt venskab bl.a. bygger på gensidig respekt og at man får energi af det, frem for at det dræner en.  Derfor det selvfølgelig et problem, at han ikke respektere når du siger du bliver nød til at gå, men jeg ser det også som et råb om hjælp fra hans side.

 

Det lyder umiddelbart som om at han har nogle alvorlige problemer i sit ”virkelige liv”, og at World of Warcraft er hans tilflugtssted. Det sigende er at han alligevel rækker ud til dig, for bl.a. at få styr på sit virkelige liv, i stedet for kun at flygte fra det. Det er heldigvis et godt tegn, og det bekræfter også at ”det virkelige liv” stadig betyder noget. 

 

Du har allerede gjort meget mere end mange andre venner ville have gjort i samme situation. Det er dog ikke altid, at det man kan give som en nær ven eller pårørende er ”nok” i situationer, hvor et menneske har svære problemer. Det kræver meget fra personens egen side, men det kræver også at han kommer i kontakt med nogen, som kan guide ham og sende ham på rette vej. I den forbindelse synes jeg du skal henvise ham til vores chatrådgivning, så han har mulighed for at snakke sine problemer igennem og ikke kun laster af på dig og hans tætte venner. 

 

Afsluttende vil jeg sige, husk at passe godt på dig selv. Det er ikke altid nemt at være en nær ven eller pårørende. Man glemmer nogen gange sig selv, og det problemerne også kan gøre ved en selv. Husk at stå fast i lignende situationer – det er okay at sige fra og gå i seng tidligere.  

 

Kærlig hilsen Rasmus

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program