Hvorfor kan min pik ikke blive stiv?
Hvorfor kan min pik ikke blive stiv?
Hej...:)
jeg sidder tit med min kæreste og vi nusser lidt på hinnanden. Da vi skulle prøve sex for første gang kunne jeg ikke få sfiv pik...
Da jeg var mindre det vil sige 10-11-12 ca. der onanerede jeg meget... Vidste ike helt hvad det var i starten ud over det giver en god føllelse...
Kan det være fordi jeg har onaneret for meget jeg ikke kan få stiv pik?
MVH. en trist dreng:/
Hej Triste dreng
Jeg kan godt forstå du er trist for det er selvfølgelig ikke sjovt at prøve at pikken bare ikke rigtig vil når nu man gerne vil have sex. Det kan godt blive lidt akavet.
Men, jeg kan med det samme sige at det intet har at gøre med hvor meget du tidligere har onaneret. Jeg er også ret sikker på at der ike er noget i vejen med din pik, eller med dig.
Jeg er til gengæld ret sikker på at du er blevet ramt at noget meget almindeligt som næsten alle drenge/mænd prøver før eller siden.
Særligt "den første gang" er det meget normalt at man kan være så spændt at pikken ligesom bare lukker helt ned og slet ikke kan blive stiv. Det omtales ofte som præstationsangst. Altså, at man er nervøs for om man kan gøre det rigtigt og godt nok. Nogle oplever det ved at de ikke kan få stiv pik, nogle oplever det ved at de kommer lynhurtigt (måske efter få sekunder inden de overhovedet kommer op i pigen) og nogen oplever at de slet ikke kan komme.
Det er alle sammen helt almindelige reaktioner på at man er nervøs og spændt, og det er på ingen måder farligt. Præstationsangst er også helt almindeligt for piger, som eksempelvis kan opleve det ved at de kan spænde så meget i musklerne i underlivet at pikken slet ikke kan komme ind. Du kan læse meget mere om præstationsangst, og hvad man kan gøre ved det her
Jeg synes du skal overveje at vise artiklen til din kæreste også, så hun også bliver klar over at det ikke handler om at du ikke havde lyst, men blot er helt naturligt. Hvis I begge læser artiklen igennem får I også begge de gode råd til hvordan I sammen løser det og får "den første gang" til at fungere bedre.
Håber du vil læse atiklen igennem. Jeg er sikker på det nok skal lykkes for dig.
Mange hilsner
Niels-Christian