Muskler

brevkassespørgsmål

Muskler

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus.

 

Jeg er en dreng på 15 år, jeg er 1.89 høj så jeg er rimlig høj. Inden sommerferien startede jeg på at træne med vægte og maverbøjninger, armbøjninger osv. Det har jeg godt stort set hverdag i sommerferien, men jeg har overhoved ik fået større muskler?! Så jeg vil spørge jer om der er en speciel orsag til det?

Svar: 

Hej Anonym

Lyder cool at du er begyndt at træne. Det er selvfølgelig lidt surt at du ikke rigtig oplever en forandring. Der kan selvfølgelig være mange forskellige årsager men jeg kan komme på et par forskellige her. 

1. Du træner for meget
Muskler vokser og bliver større når de genopbygges efter træning. Hvis din krop aldrig får pauser får musklerne ganske enkelt ikke mulighed for at genopbygges og vokse. Så sørg for altid at holde træningsfri dage. Eksempelvis noget med at tage to dage med træning og én dags pause. Man kalder det at kroppen har brug for at restituere for at kunne genopbygge. 

2. Sover du for lidt?
En anden meget vigtig faktor i forhold til om dine muskler kan vokse er om du får nok søvn og god søvn. Ligesom kroppen har brug for pauser fra træningen har den også brug for at man får den nødvendige søvn...hver dag. 

Du kan læse mere om pauser, søvn og restitution her

3. Du spiser ikke det din krop skal bruge for at opbygge muskelmasse
Særligt når du vil have større muskler har kroppen brug for masser af god og sund mad. Særlig vigtig er protein som er vigtigt for at musklerne overhovedet kan vokse. 
Du kan læse mere om sund kost og træning her

Håber du har fået lidt at gå videre med og at du kan få tilpasset din træning så du opnår bedre resultater. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program