Hej med dig

Kærlighed, forelskelse, venskab og seksualitet - alt sammen i en blanding, store følelser som kan være svære at håndtere for os alle. Jeg forstår godt, at det kan være en vanskelig situation du står i, da det kan være svært at bryde de normer og rammer som ens familie har sat. 

Det lyder som om, at dig og den her pige har et helt særligt bånd, i sær fordi I igen og igen søger hinanden efter at I har været adskilt. Du spørger om det er normalt at føle sådan, altså at man er bseksuel, men kun er tiltrukket af en helt bestemt pige og ingen andre. Og ja, det er jeg overbevist om er helt normalt. Det er ofte sådan at hvis man er smaskforelsket i et menneske, kan alle andre virke uinteressante og kedelige. I øvrigt tror jeg på, at man forelsker sig i en personlighed - helt uafhængigt af om man selv er dreng eller pige, og derfor kan der være forskel på om denne personlighed tilhører en pige eller en dreng, men hvis netop denne føles som det bedste match, skal man lytte til sit hjerte. Det lyder som om, at du har været præget af det der i dit hoved har været fornuft, da fornuften i din familie formentligt er at man er hetroseksuel. Derudover har dine valg måske været præget af frygt, fordi du er bange for dine kæres reaktion. Det forstår jeg godt. Jeg forstår godt, at det må være et kæmpe spring, men det lyder også som om at det er et spring du bliver nødt til at tage, hvis du vil lade dit hjerte guide dig. Det bedste er selvfølgelig altid hvis hjerte og fornuft får lov til at følges, og det tror jeg også på at de kan komme til for dig. 

Det er ofte sådan at store overraskelser eller forandringer, ting man slet ikke havde set komme skal bearbejdes. Derfor kan det godt være at din familie vil have det svært med det i starten, men de har dig kær, så jeg tror på, at de vil acceptere de valg, du tager, simpelthen fordi at de ønsker, at du skal have det godt. Derfor synes jeg, at du skal overveje at sige det til din familie, da det lyder som om, at det er den bekymring, der holder dig tilbage i forhold til at være sammen med den her pige. Jeg forstår virkelig også godt, at det tager lang tid og kræver rigtig meget mod at turde tage springet. Det er helt naturligt at det er en svær proces, da du måske føler at du overskrider nogle grænser, ved at bryde et billede som din familie måske har af dig. Selvfølgelig skal du/I også mærke efter igen og være sikker på, at det føles rigtigt. Men hvis det gør det, synes jeg ikke du skal holde dig tilbage, da det ville være så ærgerligt at afskrive en lykke og kærlighed, blot fordi personen har det forkerte køn i ens families øjne. Du skriver at hun er den lækreste fyr og den mest fantastiske veninde at kende, hvilket jo lyder som en rigtig god kombination. Tiltrækning og venskab må jo netop gå op i en højere enhed. 

Hvis det er meget svært i forhold til din familie, tænker jeg det måske kan være en løsning at skrive et brev til dem hvor du forklarer situationen og hvor svært du egentligt har det med det hele. Ofte er det lettere at sige svære ting på skrift end ansigt til ansigt. Du skal vide, at du ikke må føle dig forkert, eller lignende fordi du føler som du gør. Man kan ikke selv styre sine følelser og de er overhovedet ikke mere forkerte bare fordi de er rettet mod det samme køn som en selv. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og ønsker dig held og lykke med kærligheden. Det hele skal nok gå, lyt til dit hjerte, og følg den vej der bringer et smil frem på dine læber. 

De bedste hilsner 

Annika