Det gør ondt og stemmerne bliver værre.

brevkassespørgsmål

Det gør ondt og stemmerne bliver værre.

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Hej.

Jeg er i gang med at blive udredt for om jeg har ADHD eller er maniodepresiv.

Jeg blev for under 1 år siden sexuelt misbrugt af en tidligere klasse kammerart. Jeg har haft flashbacks og andre ting fra da det skete og fra da jeg blev sexuelt misbrugt som mindre. Jeg har ikke haft dem i nogle måndere men de startede lige pludselig igen den anden dag, og jeg er bange. Jeg hører stemmer og de hvisker mig i ørene omkring ham og hvad polititet sagde da jeg opsygte dem. Jeg ved ikke hva jeg skal gøre jeg er så tæt på at bryde sammen igen. Jeg har været clean fra selvskade i et år og syv måneder. Men jeg er så tæt på at falde tilbage. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til min mor omkring det. Jeg kan ikke få startet samtalen. Det føles bare som om jeg ønsker opmærksomhed selv om jeg virkelig har brug for hjælpen. Jeg er så tæt på at få mig selv indlagt da jeg næsten ikke stoler på mig selv mere. Jeg kan ikke sove for det eneste jeg ser er flashbacks. Jeg sov næsten ikke før alt dette skete. Jeg får sovemidicin.

Jeg kan ikke mere hjælp mig.

Hilsen SC

Svar: 

Kære du,

Det lyder til, at du er midt i en meget svær periode i dit liv, hvor der sker rigtig mange ting, der sætter gang i en masse tanker og følelser. Jeg synes det er rigtig godt gået, at du har haft overskud til at skrive herind til Cyberhus når nu du har det svært og ikke kan mere. Det tager rigtig meget energi at have det dårligt og det kan være svært at overskue selv almindelige gøremål. Der er derfor rigtig sejt gået! Det er også rigtig godt gået, at du ikke har været selvskadende i 1 år og 7 måneder! Det kan være svært ikke at falde tilbage i gamle vaner, selvom de er uhensigtsmæssige, så det er rigtig flot, at du holder dig fra det selvom du har det svært! Det viser mig at du er en rigtig stærk person, og den styrke har du brug for. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om at du kan få det bedre!

Det er faktisk mere normalt end man skulle tro at høre stemmer. Det er dog meget forskelligt hvordan det opleves at høre stemmer. Nogle er ubehagelige, mens andre er hyggelige/venlige. Det lyder til, at stemmerne, som du oplever er rigtig ubehagelige og at de flashbacks du har er skræmmende. Jeg kan godt forstå, at du er bange! Jeg synes det er ærgerligt at du skal gå rundt med den frygt og de bekymringer alene. Du har oplevet noget rigtig ubehageligt og jeg tænker derfor det er vigtigt, at du får snakket med nogle om det. Du skriver at du ikke ved hvad du skal sige til din mor. Jeg kan godt forstå du synes det er svært at få startet samtalen. Det er svært at snakke om det der gør ondt. Men det betyder ikke at det ikke er vigtigt og en vigtig del af processen imod at få det bedre! Jeg synes derfor det kunne være en rigtig god ide at snakke med din mor, selvom det er svært.

Måske ville det hjælpe dig, at skrive det hele ned inden du snakker med din mor? Det er faktisk en god måde at få sat ord på det hele inden man skal sige det højt. På den måde ville du også have noget at støtte dig til når du skal sige det og på den måde glemmer du heller ikke hvad du vil sige hvis du bliver nervøs eller bange. Du kan også sige det til hende sammen med en af dine venner/veninder, hvis du har brug for at have en ved siden af dig mens du fortæller hende det.
Du starter dit brev med at skrive at du er igang med at blive udredt for ADHD og Maniodepressiv. Måske kunne du også snakke med dem om hvordan du har det. Måske kan de hjælpe dig med at fortælle det til din mor og måske kan de hjælpe dig med at få det bedre med det. Jeg tænker i hvert fald det kan være godt hvis de ved hvordan du har det.

Du er også meget velkommen på 1-1chatten her på Cyberhus. Det kan være godt at snakke med nogle om det inden man skal snakke med sin mor om det. Det kan være rart at snakke med nogle som man ikke kender og som ikke kender en. På den måde kan man sige det som det er uden at tænke så meget over måden man får det sagt, hvis det giver mening? Vi er klar til at snakke med dig hvis du får lyst eller brug for det i hvert fald! Du kan finde chatten her.

Jeg håber du kan bruge mit svar!

De bedste hilsner Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program