komme til Denmark?

brevkassespørgsmål

komme til Denmark?

brevkassespørgsmål af
:(
15 år
Oprettet 6 år 3 måneder siden

Jeg ved ikke rigtig om dette er et umuligt spørgsmål, men bedre at finde ud af det. Hej cyberhus, jeg er en pige som er opvokset her i Denmark. Min mormor bor i tyrkiet, som jeg er meget ked af, og jeg savner hende utroligt meget. Hun tørre ikke at være i et fly, og siger hvis hun kommer op og flyve vil hun få hjertestop. Jeg mente så at hun kunne blive kørt til Denmark, men hun siger at der er ingen som kører til tyrkiet mere. Jeg har INGEN ide om hvordan hun kan komme til Denmark. Jeg er så ked af det, fordi kan kun se hende 2 gange om året og det er så hårdt at sige farvel til hende...:( Er der en måde hun kan komme til Denmark? evt. tog eller noget andet?' Mange tak for hjælpen :(:

Svar: 

Kære dig

Hvor er det dejligt at du har en bedstemor som du er glad for, og jeg kan godt forstå at du synes det er svært at du ikke kan se hende så meget. Jeg har undersøgt lidt hvad der er af muligheder for at komme fra Tyrkiet til Danmark uden at skulle flyve, og jeg kan berolige dig med at det er muligt. 

Bil - Selvom din bedstemor siger at der ikke er så mange som kører i bil til eller fra tyrkiet, så er der stadig nogen som gør det, og jeg tænker at man kan prøve at spørge på f.eks. facebook om der er nogen som skal tage turen. Måske findes der andre danskere med familie i tyrkiet som vil være med til en kørselsordning? Man kan også gå ind på gomore.dk og søge efter et lift - og så krydse fingre. Der er selvfølgelig også mulighed for at din bedstemor måske kender nogen som har lyst til en tur til Danmark, og så kan de dele udgifterne til køreturen. 

Tog - det er muligt at tage toget fra Tyrkiet til Danmark med det der kaldes for Interrail. Det er et tog som kører op igennem Europa. Du kan prøve at læse lidt mere om det, og så snakke med din bedstemor om det var en mulighed. 

Hvad med dig? - min sidste tanke, er at det også kan være at du måske skal rejse noget mere ned til hende? Hvis du bliver afleveret og hentet i lufthavnene, så tænker jeg egentlig godt at du ville kunne tage turen alene? Det skal du selvfølgelig føle dig tryg ved og have dine forældre tilladelse til, men jeg tror at man kan få rimelig billigere billetter til tyrkiet, hvis man rejser med håndbagage. 

Det kan være rigtig svært at savne nogen man holder af, selvom det ikke altid er muligt at gøre noget. Nogle gange kan det hjælpe at man snakker i telefon eller på skype sammen, og andre gange kan det hjælpe at man planlægger næste gang man skal ses (du skrev jo at I så hinanden 2 gange om året). Jeg håber at det bliver muligt for jer at ses mere, og at du kan bruge mit svar.

Venlige hilsner,

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program