Udflåd

brevkassespørgsmål

Udflåd

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Hej, jeg har det problem at jeg efter jeg har ornaneret kan være våd resten af dagen, og hvis jeg har sex, bliver jeg så våd det kan løbe ned af mine ben. Jeg er godt træt af det, og jeg føler konstant jeg skal sørge for ikke at blive så våd at mine bukser bliver våde.
Jeg bliver også ofte våd, uden jeg gør noget... Hvad kan jeg gøre?..

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan sagtens forstå du synes det er irriterende, at du føler dig våd resten af dagen hvis du har onaneret eller haft sex. Det er ikke en rar følelse.

Det er helt normalt, at man bliver våd når man stimuleres eller hvis man har lyst til sex. Når man mærker noget dejligt, som fx. berøring eller hvis man tænker på sex eller har lyst, så sendes der signal til dit kønsorgan om at forberede sig på sex eller berøring og så bliver de fleste kvinder ret hurtigt våde. Det er en helt normal og sund kropslig reaktion.

Det kan for nogle hjælpe at gå på toilettet lige efter sex, så man kan tørre væsken lidt væk. Desuden kan det også være sundt at få tisset af efter sex, da det mindsker risiko for underlivsbetændelse. Man kan også gå i bad og vaske det våde underliv, så man kan føle sig ren og det hjælper ofte på at man føler sig våd efter sex.

At du kan blive våd uden at du gør noget kan hænge sammen med din lyst. Som jeg også skrev tidligere, så kan man også blive våd hvis bare man tænker på/har lyst til sex eller tænker på noget ophidsende. Der er ikke noget farligt ved at tænke på noget ophidsende eller sex. Det er helt naturligt. Ofte kan man lige få det tørret væk med toiletpapir når man svinger forbi toilettet.

Det kan være rart at få snakket om sådanne bekymringer og problemer med sine veninder. Det kan godt være lidt pinligt at skulle bringe det på banen, men ofte er det dejligt at få snakket om det, der bekymrer en og det som optager ens hoved. Måske har de også oplevet det eller måske har de et godt råd du kan bruge? 

Jeg håber du kan bruge mine råd!

Med venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program