Spørgsmål om onani

brevkassespørgsmål

Spørgsmål om onani

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 2 dage siden

Hej Sune. 1. Jeg kan godt komme op og onanere 3 gange om dagen, er det for meget? :) 2. Der går ca. 5 min når jeg kommer er det normalt? :) 3. Når jeg kommer, kommer der noget hvidt gennemsigtigt agtigt sæd ud, men det ligner slet ikke sæd som i pornofilm, hvad er det? :) 4. Jeg ville meget gerne fortælle mine forældre om onani og jeg, hvordan skal jeg fortælle det uden det bliver pinligt? :) 5. Efter jeg har onaneret kan jeg godt få lidt ondt i nosserne og stedet på maven lige over penis, er det farligt? :) Det var alt, håber du kan besvare dem hurtigst muligt! :)

Svar: 

Hej dreng, 13 år,

Lad os springe ud i det, det er nogle gode konkrete spørgsmål du har...

1) Om det er for meget, er meget op til hvad du selv synes. Personligt mener jeg, at så længe det ikke går ud over skole, lektier, venner, hobbyer og hvad der nu ellers normalt er i dit liv, så kan jeg ikke se problemet i det. Hvor meget du onanerer vil højst sandsyneligt også gå op og ned i perioder.

2) Det lyder meget normalt, tiden kan variere efter hvor tændt man er, men det lyder helt normalt :)

3) Sæd er hvidt gennemsigtigt, og ligner ikke nødvendigvis det fra porno. Hverken i farve eller mængder. Det er stadig sæd det der kommer ud af dig, og det er ikke noget dårligt tegn at det ser anerledes ud. Sæds farve og konsistens skifter fra person til person, men bliver også ændret efter hvad man spiser og drikker. Derfor kan det sagtens variere i farve. Husk at porno er en industri der har meget lidt med virkeligheden at gøre.

4) Det er en af de svære. Det nemmeste er vidst, hvis du har seksualundervisning at lade en af bøgerne ligge fremme. Ellers kan du finde nogle foldere på apoteket om sikker sex, hvis du lader en sådan ligge et sted, hvor din mor eller far vil komme forbi den, vil de sikkert spørge, og så kan I begynde derfra. Ellers kan du jo spørge når du har en af dem alene, i noget i forvejen fortroligt, hvis de for eksemepel stadig stikker hovedet ind og siger godnat, når du er gået i seng.
Jeg tror altid sådan nogle samtaler vil være lidt pinlige, men det er i al fald et par bud til at gøre dem lidt mindre pinlige...

5) Det lyder ikke umiddelbart som noget jeg vil bekymre mig om, ikke så længe det er små smerter og går hurtigt over. Når det er sagt, så husk at jeg er pædagog, ikke læge, så hvis du er i tvivl, søg læge.

Jeg håber det var en hjælp. Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis der er mere du vil vide.

Med Venlig Hilsen

-Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program