Ked af det

brevkassespørgsmål

Ked af det

Hej.

Jeg er nødt til at finde ud af, om det er mig den er gal med eller om jeg har ret til at være ked af det.

Lige nu sidder jeg med hovedet begravet i eksamenslæsning (eller det burde jeg jo).. for det er sådan, at jeg har mistet overskuddet fuldstændig, og jeg kan ikke tage mig alvorligt sammen til at læse op til eksamen eller for den sags skyld, bare at tage ud og handle ind.
Problemet er så, at min mor er rigtig meget ude i vores kolonihave, og der ved jeg også, at hun elsker at være ude.. derfor har jeg ikke ville virke svag, så hun fik ondt af mig herhjemme.. Men nu føler jeg virkelig, at jeg mangler overskud og en til at snakke med! Jeg sørger selv for indkøb og mad samt alt det huslige, hvilket jeg har haft det helt fint med, da min mor ikke har så mange penge selv, og derfor har jeg følt at jeg hjalp hende ved at klare mig selv. Men nu står jeg selv uden SU (pga. min uddannelse er slut om lidt) og da jeg ingen erfaring har med arbejde, har jeg VIRKELIG svært ved at skaffe mig et. Så jeg har altså ikke særlig mange penge til at købe alt muligt ind for, for jeg har virkelig lært hvor dyrt mad er i længden!!

Nå men, jeg har så spurgt min mor lidt ind til, at jeg kunne få lidt penge til mad og sådan.. men jeg kan tydeligt høre på hende, at hun ikke har råd til det. Hun er på ingen måde en dårlig mor skal lige siges, for hun er altid hjælpsom og gør meget for mig! Men hun sagde, at hun ikke havde nogen penge til det.. Så tror bare det stresser mig utrolig meget, for jeg har jo omkring 600kr. på kortet lige nu, men jeg vil også gerne have købt en studenterkjole ligesom alle de andre, og føler bare jeg ikke kan købe noget som helst, fordi jeg jo ikke har eller får nogen penge.

Studerfest bliver der heller ikke noget af for mit vedkommende. Alle mine veninder holder, men jeg kan godt se, at det bliver for uoverskueligt og det er der heller ikke råd til. Men det har jeg så også accepteret, så det er helt okay.

Jeg kan ikke sige præcis hvorfor jeg skriver her nu, men jeg er virkelig ked af det, og jeg kan ikke sætte ord på hvorfor helt nøjagtigt. Tror det er en blanding af alting.

Jeg sidder bare her hjemme lige nu, og jeg ved ikke om det er fordi jeg er "ensom", da jeg jo ses med nogle veninder ret ofte. Men måske savner jeg min mor på en eller anden måde?? Jeg er bare ked af det uden grund, og så ringer jeg til min mor i dag for at høre om hun kommer hjem, men det gør hun så allgievel ikke i dag. Så blev jeg irriteret på hende, og jeg tror bare jeg føler hun glemmer mig her hjemme. (jeg VED at hun ikke glemmer mig eller på nogen måde ønsker at jeg er ked af det) men hvorfor er jeg så ked af det !?!??!
Vi blev uvenner over telefonen i dag, og hun kunne godt høre jeg var ked af det, men hun spurgte ikke engang om hvad der sker eller hvordan/hvorfor jeg har det sådan! Hvorfor spørger hun mig ikke?? Hun sagde bare, at jeg måtte forstå hun havde travlt der ude i haven. og så sagde vi farvel.

jeg ved slet ikke hvad der sker lige nu, for jeg sidder bare og græder hele tiden. Det gør mig bare vildt frustreret over, at jeg ikke får læst til eksamen, da jeg gerne vil klare den godt. Jeg var også lige ved at besvime før, da jeg næsten ikke kunne få luft fordi jeg bare græd så meget. Hvad sker der?? Hvorfor er jeg så ked af det, og er det mig der burde tage mig sammen !?? Please vær ærlig!

Mvh. den ulykkelige

Svar:

Kære ulykkelige

Det lyder bestemt ikke som en rar situation, du er i. Du skriver, at du er ked af det og ensom, og du ved ikke hvorfor. Det er noget, som kan gøre rigtig ondt indeni, og som bestemt ikke er behageligt at opleve. Også selvom det er følelser, som vi allesammen kan støde på ind imellem. Derfor kan jeg godt forstå, at du er frustreret og søger svar på, hvorfor det fylder så meget for dig lige nu. Jeg vil prøve at give dig nogle tanker med på vejen, som du forhåbentlig vil kunne bruge.

Du spørger, hvorfor du føler dig så ked af det, og om det er dig, der skal tage dig sammen. Som sagt, så kan jeg godt forstå, at du reflekterer over det og føler som du gør. Når der sker noget med os, som vi ikke synes om, så er det en helt naturlig reaktion, at vi overvejer hvorfor. Det kan dog være svært finde ud af, hvorfor du er ked af det, og det er heller ikke sikkert, der er en tydelig grund til det. Du nævner, at du står i en situation uden penge og uden din mor at støtte dig op ad under eksamenslæsningen. Jeg tænker, at mange af de bekymringer du har, er meget naturlige, når man er på vej ind i voksenlivet. Ens forhold til sine forældre ændrer sig, og man skal til at stå mere på egne ben og selv skaffe penge. Måske er det denne overgang til at være voksen som du mærker? Det kan også være, at alle ting som har fyldt en del i dig vælder op, når du sidder alene - for nu er der ro omkring dig til at reflektere. I hvert fald kan man sagtens opleve, at de svære tanker kommer, når man er alene og har ro. Det er ikke altid behageligt, men altså meget normalt. Op-og nedture er generelt en naturlig del af livet. Så selvom det ikke altid giver mening, at man kan føle sig ked af det, så er der altså ikke noget forkert ved det. Og det handler ikke om 'bare' at tage sig sammen - det handler om at prøve at acceptere de følelser, som man har. Det er altså ikke, fordi man er underlig eller unormal, at man kan blive ked af det. Det samme kan man sige om at føle sig ensom - der er næsten ingen, som kan sige, at de aldrig har følt sig ensomme. Det fylder forskelligt i folks liv - nogle føler det ind imellem, andre ret tit.

Selvom forskellige følelser er en del af livet, så er det vigtigt at stoppe op og undre sig, ligesom du også gør. Så det er rigtig godt, at man løbende er opmærksom på sit humør. Særlig hvis man pludselig er mere ked af det i længere tid, end man plejer. Så kan det være en god ide at overveje, hvad der ligger bag følelserne, og om der skal gøres noget ved dem. Hvis nu du bliver ved med at føle dig ked af det og bliver ved med at mangle overskud, så kan du f.eks. overveje, om du have et par samtaler hos en psykolog. Det kan være en god hjælp, sådan at man undgår at sidde alt for meget fast i de negative følelse.. Det kan være, du kan tage en snak med din mor, når hun kommer hjem igen eller en god veninde. Ellers er der forskellige chats, hvor du kan være anonym - f.eks. vores chat eller børnechatten. Begge stedet kan du læsse af og dermed forhåbentlig få følelsen ud af kroppen. Der er også mange, som skriver dagbog - det er også en god måde at få luft for tanker og følelser. Vi har en slags dagbog her på siden også - et punkt, som hedder "fortællinger". Her kan du læsse af og fortælle alt, hvad du har på hjertet - og så kan andre unge kommentere. Det er der mange, som synes er rart.

Jeg vil ønske dig alt det bedste. Du er meget velkommen til at skrive herind igen, hvis der er flere ting, du kommer til at tænke over, eller du har flere spørgsmål.

Mai