Mens

brevkassespørgsmål

Mens

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Hej jeg har ikke fået menstraution endnu men er bange for at få det en dag hvor at jeg er i skole. Kan det godt ryge i gennem ens tøj? Lugter det? Gør mestrautionssmerter ondt?

kh den bekymrede pige

Svar: 

Hej med dig

Der sker mange nye ting med kroppen, når man er i din alder og jeg kan derfor godt forstå, at det nogle gange kan være lidt bekymrende ikke at vide hvornår noget sker, hvordan det føles osv. Det er derfor rigtig fint, at du skriver - jeg håber mit svar kan gøre dig lidt mindre bekymret. 

Jeg kan godt forstå, at du er lidt urolig for, om din første menstruation kommer mens du er i skole. Men hvis det gør, går det helt sikkert alligevel. Det er helt forskelligt fra pige til pige hvornår menstruationen kommer, men typisk mens man er mellem 10 og 16 år. Typisk vil det komme i forbindelse med, at du kan mærke dine bryster begynder at vokse og du får kønsbehåring. Det er også helt forskelligt hvor meget menstruation der kommer, da nogle kun vil bløde meget lidt, mens andre vil opleve kraftigere blødninger. Et forslag kunne dog være altid at have et bind med i tasken i skole, da det vil kunne hjælpe dig, da du straks kan tage det på, og derfor ikke nå at bløde særlig meget inden. Samtidigt vil det kunne give dig en tryghed, at vide at det ligger i tasken hvis du kommer til at tænke på det, når du er i skole, så du ikke behøves at være så bekymret for det.

Samtidigt er der også forskel på om piger har menstruationssmerter eller ej. Det er ret normalt, at få smerter over lænden eller i maven, men det er forskelligt, om det er noget man mærker rigtig meget, eller kun en lille smule. Derudover spørger du om menstruation mon lugter. Det kan det godt gøre lidt, men slet ikke ret meget og du kan holde det helt væk ved at holde en god hygiejne og måske tage et ekstra bad de dage, du har mens.  

Jeg tror, at det er meget sjældent, at man bløder så meget at, det vil gå i gennem både trusser og bukser, så det er ikke noget du skal gå og være bange for. Et råd fra mig kunne være at snakke med din mor om hvornår hun mon fik sin første menstruation. Hun kan også fortælle dig om, hvordan hun har haft det, om det gør ondt når hun har det osv. Hun har meget erfaring og vil derfor kunne berolige dig, da hun har haft mens i mange år. Hvis du ikke har lyst til at snakke med din mor om det, er det også altid en rigtig god ide at snakke med dine veninder om det. Dem der har fået det, kan give dig gode råd og dem der ikke har, har måske haft nogle af de samme bekymringer som dig selv, hvilke kan være rigtig rart at dele. 

Jeg håber at du kunne bruge min svar. 

Hilsner fra

Annika 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program