Hej Pige på 12 år.
Kan godt forstå, hvis du synes det hele er svært lige nu. Jeg har selv også haft en meget tumbult opvækst, hvor jeg som 16 årige blive tvangsfjernet hjemmefra og anbragt på en insutiotionen, senere hen i familiepleje.
Jeg overvejede tit at stikke af, da jeg var yngre, men gjorde det ikke. Har siden fortrudt det, da jeg så måske have fået hjælp tidligere. Synes du skal prøve at tale med en voksen om, ved godt det lyder åndsvagt, men de kan faktisk godt hjælp. Jeg hader selv at snakke med voksen, men til sidst overtalte jeg mig selv og snakkede med en lærer, som kontaktet kommune. Måske du har en god lærer, onkel, tante el.lign. Hvis ikke, så er der mulighed for at tage ned til kommunen og snakke med dem. De kan ringe til bidsidder ordning fra børns vilkår, de kan hjælpe dig 35 55 55 59.

Kender virkelig godt føelsen af gerne vil væk, men det hjælper ikke at løbe fra det hele, har efter jeg blevet anbragt det flere gange. Men at stikke af, kan også være en måde at søge hjælp på, da du vil blive kontaktet af enten politiet eller kommunen. Hvis du gør det, er mit bedste råd at være ærlig, de vil gerne hjælp dig.

Håber du finder af det! -Den ukendte-

hej. jeg er en pige på 13, jeg er meget sammen med folk jeg ik burde være sammen med. det har virkelig rent ud sagt fået mig ud i noget fucked op lort... der er meget forkskelligt for tiden, og der er meget jeg hader at tale om. jeg har meget svært ved at sige nej til ting, hvilket ogs har ført mig i den forkerte retning. jeg har lige været oppe og skændtes med min mor, da hun var blevet rasende over at jeg havde drukket energidrik, da jeg udmærket godt er klar over at jeg ik må. jeg syntes der er rigtig mange ting der fylder for tiden... og det har gjort at jeg har den sygeste lyst til at stikke af hjemme fra. HVad skal jeg gøre?