Min mor og jeg..

brevkassespørgsmål

Min mor og jeg..

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

Hej! Jeg er en 16årig pige som lige er blevet færdig med 9. Klasse og skal starte på gym her efter sommerferien! 

Først og fremmest vil jeg lige sige at jeg føler at jeg har klaret alt rigtig godt og jeg har en pænt god mavefornemmelse. 

Så det er jo fedt. Derudover, vil jeg også gerne pointere at titlen på mit brev ikke er noget decideret "farligt", som at det har at gøre med alkohol-misbrug, stofmisbrug osv. :)

Altså, jeg ved med sikkerhed at min mor ALTID har været anderledes!

Jeg kender ikke min far og min mor flirter med mænd fra højre til venstre, lige når det passer hende.

Hun er måske lidt yngre end de andre mødre og har mange penge fra sine forældres side af, og er et godt eksempel på "selvglad".

Det er min mor, og det er først fornyligt, at jeg har fået blandede tanker om hende.

 

Jeg kender ikke min far og han er fuldstændig anonym.

Da jeg var lille eller yngre, tænkte jeg ikke så meget over det, jeg gjorde bare hvad min mor sagde.

Hvis vi var i byen og min mor sagde "Hold kæft en grim kjole, sig lige til hende derovre, at den er afskyelig" - Så ville jeg gøre det!

Jeg kan se hvor forkert det er nu, men jeg gjorde bare hvad min mor sagde.

 

Min mor lærte mig at sige de mest ondskabsfulde ting og skarpe comebacks og være en rigtig bitch.

Min mor elsker at svine folk til når hun kan og prale med sin succes, men hun laver jo ikke rigtigt noget, hun har bare penge.

Hun elsker at vise at hun er bedre end andre og mæekeligt nok, har hun det mere end godt tilpas med sig selv.

 

Hvis jeg snakker om noget der går mig på, så kan hun ikke tage det seriøst. 

Hun vil bare "gabe" og sige at jeg skal drikke noget pagne, og om jeg vil have nogle nye sko.

Hvis jeg er kedatte, siger hun bare "Menstruation? Kender det godt. Vi tager til New York, så bliver du glad, søde"

 

Altså jeg ser hende mere som den bitchede veninde man er sammen med 24/7 end som min mor. Hun er ikke nogen ordentlig mor og det generer mig lidt.

Jeg elsker hende og er knyttet til hende, men det føles bare mærkeligt.

 

Hun går helt fra den, hvis jeg ikke tager designer tøj på hver dag. Det er som en Pligt for vores "image" og jeg er dødtræt af det!

Så siger hun "Ej, jeg kender dig ikke mere" Selvfølgelig ment på en sjov måde men i længden er det jo ikke sjovt...

 

Hendes forældre, er lige sådan. De rejser rundt overalt og jeg ser dem aldrig.

Jeg kan ikke være sammen med veninderne i klassen, da de forbinder mig med min mor og forældrene i klassen, hader min mor pga. Hendes unødvendige opførsel.

Min mor er ikke voldelig, hun elsker bare at såre folk og alt skal dreje sig om hende. Altså hun er ikke ligefrem en man skal regne med at få støtte fra.

Hun tror bare man kommer for at få penge eller noget andet og så giver hun mig det og siger "Var der andet?"

 

Vi kan også have sjov, men det er mest veninde-ting. Hun er chokeret over at jeg ikke har været i seng med nogen endnu og hun tror ikke på kærlighed.

Hun elsker byture og at flashe mærkevarer. Hun har stadig sin teenagerolle.... 

 

Jeg føler mig bestemt ikke godt tilpas, omringet af designer ting og et "fantastisk liv".... Jeg har jo ingen rigtig mor, hvis du forstår. 

Det er fandme svært.

 

Tak! 

Svar: 

Hej med dig

I dit brev skriver du om din mor, som du er begyndt at have blandede følelser omkring. Der vil være mange på din alder, som kan sige det samme. Det er nemlig ikke altid lige let at have forældre. Derfor vil der ind imellem dukke forskellige tanker op, som dem du beskriver i dit brev.

Jeg vil understrege, at det er helt naturligt, at der er tidspunkter, hvor man refleterer over sine forældre. Over gode og udfordrende sider, ligesom du også gør med din mor. Det er ikke fordi, du ikke kan lide hende mere - det er derimod et sundhedstegn og betyder bare, at du danner dig din egen mening om, hvad du synes om og ikke synes om. Så der er absolut ikke noget galt med, at du stiller spørgsmålstegn ved nogle af de ting, som din mor gør. Det er derimod super flot, at du tør reflektere over, at nogle ting har været sjove og gode og andre knap så sjove. Du skriver, at du ikke synes, det er fedt at have råbt ting efter folk. Det er en god ting at kunne se tilbage og overveje, om det er noget, man har lyst til at føre videre. Det er nemlig helt okay, at du har en anden mening om tingene, end din mor. Og du vil sandsynligvis opdage flere ting hen ad vejen - både ting, du er enig i og ikke enig i.

I dit brev skriver du, at du føler, at du har en veninde i stedet for en mor. Jeg læser det som om, du sætter pris på hendes venskab, men samtidig mangler noget fra hende, som du ikke får. Det er forskelligt, hvad mødre vægter højest, når de får børn - nogle sætter faste rammer, andre er sjældent hjemme og din mor sætter pris på venskabet. Men det er ikke altid, at mødre og børn er enige om, hvad der kunne være rart. Der er mange, som føler, at de mangler noget fra deres mor - ligesom du gør. Nogle mangler måske mere tid med deres mor, andre vil gerne kunne snakke med hende om alt. Det er forskelligt, og helt almindeligt.

Det lyder som om, det er svært for din mor at tale om følelser, og når du har brug for at snakke, så får jeg fornemmelsen af, at du ikke rigtig føler, at der er plads til det. Det er ikke alle, som føler sig tilpas med at snakke om svære ting, og det kan være, din mor ikke rigtig ved, hvad hun skal sige. Men det lyder til, at det er noget, som du gerne vil kunne, altså komme til hende med problemer eller tanker. Og det er helt forståeligt - det er rart at have nogen at snakke med, som lytter og støtter. Når man begynder at tænke over det, så kan det være rigtig irriterende, at ens mor ikke kan give alt det, som man ønsker fra en mor. Men mødre er også bare mennesker, som prøver deres bedste, men ikke altid slår til. Det betyder dog ikke, at mødre ikke kan arbejde på at blive bedre til det, deres børn mangler. Men det kræver, at de ved, hvad de skal arbejde med. Og derfor er det en god ting at kunne snakke med sin mor om de ting, som man mangler - igennem en god og rar snak. Det er ikke sikkert, din mor tænker over, at det kan gøre dig ked af det, når hun skifter emne eller undgår svære snakke. Du kan derfor overveje, om du skal arrangere en snak med hende, hvor du forklarer hvad du godt kunne tænke dig fra hende. Muligvis kan du også fortælle om nogle af andre ting, som fylder i samme omgang eller i en anden snak. Ofte kan det være rart at have skrevet tingene ned på forhånd, sådan at man husker det hele. Måske vil din mor synes, det er svært at være seriøs eller ubehageligt at høre, hvad du siger. Men det betyder ikke, at I ikke skal tage snakken. For hvis det er vigtigt for dig, så er det helt okay at du siger det. Så det kan være, I skal tage snakken af flere omgange. Du kender din mor rimelig godt, så det kan være, du selv har en god ide til, hvor, hvornår og hvordan I kan tage snakken.

Hvis du skulle få brug for en peptalk inden snakken, så skal du ikke holde dig tilbage fra at bruge vores chat. Det er du altid velkommen til. Ellers ønsker jeg dig held og lykke. Og husk på, at det ikke er sandsynligt, at det hele vil vende på en tallerken på kort tid, men hvis din mor lytter til dig og prøver at imødekomme dine behov, så er der noget godt at arbejde videre på.

De venligste hilsner fra Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program