HJÆLP HVAD SKAL JEG GØRE.
HJÆLP HVAD SKAL JEG GØRE.
Hej. Jeg er en pige på 17 år, og har sidste år fået konstanteret diagnosen ADHD. Jeg får medicin for det (Elvanse) Jeg er på mit 5 præparat nu, da de andre fuckede mig op mentalt, og jeg ændrede fuldstændig adfærd. men der er den ting ved det at det medicin jeg får og har fået gør sådan jeg taber mig. Min pyskiater sagde at det kun var 1-2 kg, men jeg har tabt mig meget mere. Jeg har før døjet med spiseforstyrrelse, og alle i mine omgivelser siger at jeg har tabt mig på mine lår og min hals så tydeligt at man kan se mine kraveben og knogler, hvor det før var dækket af hud. Mine forældre vil have mig indlagt, men jeg tør ikke. Jeg har en masse i bagagen.
Jeg er adopteret fra Indien og var 2,5 år da jeg kom til DK
Jeg er blevet mobbet i 5 år groft fysisk og psykisk
Jeg er blevet svigtet af kommunen, mine forældre, lærere og veninder
Jeg har forsøgt selvmord utallige gange
Jeg har gjort skade på mig selv i 4 år.
Jeg vejede før 56 nu vejer jeg 49, jeg har prøvet alt for at tage på igen, men jeg brækker mig så snart jeg får mad i munden endda også når jeg drikker vand. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har dimission på min skole d. 24 juni, men jeg føler bare ikke jeg holder så længe. Jeg har ikke flere kræfter tilbage, og jeg er død indeni, og min krop dør langsomt udenpå.
Hvad skal jeg gøre?
Hej med dig.
Det lyder som om, at du har det rigtig svært, og har haft et hårdt liv fra en tidlig alder. Jeg kan godt forstå, at du er rigtig bekymret for dig selv, og for hvad du skal gøre for at få det bedre.
For det første synes jeg, at det er rigtig flot at du skriver herind. Det kan være rigtig svært, at fortælle andre om ens problemer. Det lyder som om, at du kæmper meget for at få det bedre, men jeg kan godt forstå at det er en svær kamp, særligt hvis du er blevet svigtet af alle omkring dig. Men jeg synes, at det er rigtig vigtigt at du forsøger at få noget hjælp for dine vægtproblemer, da det lyder rigtig alvorligt det du skriver. Jeg kan godt forstå, hvis du er bange for at blive indlagt, det kan også virke rigtig skræmmende. Men det vigtigste er, at du får det bedre. Så derfor synes jeg, at du skal kontakte din læge eller psykiater, og fortælle dem om din situation. De kan være med til at vurdere, hvad der er det bedste for dig lige nu. Det er ikke sikkert, at de vurderer at du skal indlægges, men hvis det er tilfældet så kan det være en god idé at fortælle om, hvordan du har det med det, og om der kan være andre muligheder. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke er åben for at blive indlagt, hvis du ikke tør, men hvis din psykiater eller læge vurderer, at det er den bedste mulighed for dig, for at få det bedre, så kan det være en god idé at undersøge, hvad det vil sige at blive indlagt og hvilken hjælp du kan få der. På den måde kan du få mere indsigt i hvad det vil sige, og det kan være at det ikke virker helt så skræmmende.
Du skriver at du har forsøgt selvmord utallige gange og har skadet dig selv i 4 år. Det må have været rigtig hårdt for dig. Jeg tænker på, om du har snakket med dine forældre om, hvordan du føler at de har svigtet dig? Det må være ufatteligt hårdt, at gå igennem sådan noget helt alene. Det er altid rigtig godt at have nogen at snakke med, uanset om det er ens forældre, en veninde eller en lærer. Derfor må det også have været ekstra svært, hvis dem som du stolede og regnede med ikke har været der for dig, når du har haft det allerværst. Det lyder også til at have været en hård proces, at afprøve forskellig medicin og gå igennem de bivirkninger. For nogen kan det være en lettelse, at få sin diagnose, fordi den kan være en forklaring på, hvorfor man har haft det som har. Men det kan også være rigtig svært, hvis man ikke får den rigtige medicin eller hjælp til at håndtere det. Netop derfor er det vigtigt at du får hjælp fra din læge, så du kan få hjælp til at få den rigtige medicin, så du ikke taber dig. Det må også være svært, når du tidligere har lidt meget af spiseforstyrrelse. For nogen skal der ikke meget til før de falder tilbage i deres gamle vaner igen, og derfor er det rigtig godt at du er opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at du får medicin, hvor du taber dig meget. Men jeg synes at det er rigtig godt, at du ikke har lyst til at være så tynd og at du faktisk er bange for at blive tyndere. Derfor må det også være så skræmmende, at føle at der ikke er noget man selv kan gøre, for at tage på.
Du skriver, at du ikke føler at du har meget tid tilbage. Derfor håber jeg virkelig, at du vil forsøge at tage kontakt til din læge og få hjælp til at få det bedre. Når du får overskud tilbage, så tror jeg at det kan være godt, at du snakker med dine forældre om deres svigt og hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, hvis det kan være rigtig svært at gøre, og det er heller ikke sikkert, at du mener at du kan få det bedre af det. Det er helt op til dig selv. Det vigtigste er bare, at du får det bedre med dig selv. Du lyder som en rigtig sej og stærk pige, og det synes jeg at du skal huske på nu, hvor du har det så svært! Hvis du mangler nogen at snakke med, så kan jeg anbefale vores 1-1 chat med en voksen her ellers tilbyder livslinien.dk og lmsspiseforstyrrelser.dk også chat eller telefonrådgivning med voksne, som gerne vil lytte til dig og komme med gode råd.
Jeg håber, at du får det bedre hurtigst muligt.
De bedste hilsner Pernille