Tom indeni

brevkassespørgsmål

Tom indeni

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Hej... cyberhus 

Jeg ville oprindeligt have lagt det her ind på "Når det gør ondt inden i". Men de andres problemer var af en helt anden kaliber. 

Men altså, for at komme til sagen. På det seneste er alting gået fuldkommen ned for mig. Jeg ligger vågen langt ud på natten og græder. Mine karakterer er sunket dybt... og lærerne synes vist heller ikke så godt om mig. Alle forventer så meget af mig bare fordi jeg har de her ultraperfekte søskende der er dygtige til alt de giver sig til, selvom jeg ikke er decideret dårlig til alting er jeg vist begyndt at drukne i det. Mange af mine venner/veninder har det også dårligt. Flere af dem cutter og én prøvede at begå selvmord. De fleste er selvfølgelig folk jeg har mødt online, men de betyder noget for mig. 

Jeg har aldrig fortalt nogen om alt det her. Indtil i går, hvor jeg bestemte mig for at det måtte stoppe. Så jeg sms'ede børnetelefonen... men det jeg fik at vide, var allerede noget jeg havde regnet ud. De fleste jeg kender ved sikkert ikke engang at jeg har fungerende tårekanaler. Jeg er god til at fake det hele, men jeg er bare træt af at spille skuespil og lege helt. Jeg er generelt bare træt... der er intet der rigtigt siger mig så meget mere.

På den anden side... så burde jeg ikke brokke mig. For statistik set er mit liv ret godt.

Er der en løsning på det her... eller bare nogle tips?

Det er beundringsværdigt at I gider.

Svar: 

Hej du

Dit spørgsmål er meget velkomment herinde. Så det er bare rigtig fint, at du har delt dine tanker. Det er også virkelig flot, at du har åbnet op for dine frustrationer og følelser, når du ikke har fortalt ret mange om dem.

Jeg kan godt forstå, at du føler, at du har mistet energien - det lyder også som, du har rigtig meget pres på dine skuldre om at skulle leve op til dine ældre søskende. Du skriver, at du ligger vågen om natten og græder, og det lyder ikke særlig rart. Jeg synes, det lyder som om, du har ramt en mur i forhold til presset fra omgivelserne og muligvis også dig selv om, at du skal være ligesom dine søskende. Det er den slags mur, som fortæller dig, at det er på tide at stoppe op og passe lidt på dig selv. Det er ikke mærkeligt, at du kan mærke det i kroppen og f.eks. har svært ved at sove eller har lyst til at græde. Hvis man er rigtig presset psykisk, så kan det sagtens sætte sig i kroppen. En stresset krop vil prøve at fortælle dig, at du skal passe lidt bedre på den. Nogle får hovedpine, andre får maveproblemer og andre har, ligesom dig, svært ved at sove eller let til tårer. Det er nogle helt naturlige reaktioner, som mange andre før dig også har mærket til. Du skriver, at du er god til at skjule, hvordan du har det. Og det kan også være med til at stresse dig. Når man sætter en facade på sit liv, så andre ikke skal opdage noget, så kræver det rigtig meget energi at holde den kørende imens man inderst inde ikke har det godt. Og til sidst bliver kroppen udmattet af at skulle bruge så meget energi. Så du kan se det her, som en oplagt mulighed for at få gjort noget ved det, sådan at du får det bedre.

Jeg vil råde dig til at prøve at begynde at tænke på, hvad du egentlig selv har lyst til i stedet for at tænke på andres forventninger til dig. Det er meget nemmere sagt end gjort, men det kan være befriende, når man lærer det. Og det kan godt læres, hvis man giver det tid. Du kan f.eks begynde at tænke over, hvilken karakter du egentlig selv har lyst til at stræbe efter, og så sige til dig selv, at det er godt nok, selvom dine forældre og lærere måske ikke er enige.  Måske kan du formulere en opmuntrende sætning til dig selv, som du skriver ned i en bog en gang om dagen, sådan at du bliver mindet om det. Det kan være noget i stil med "Jeg synes, at jeg klarer mig rigtig fint i skolen, og jeg er tilfreds.". Det, som du kan, er ligeså værdifuldt som det, dine søskende kan. Du skriver, at du ikke er dårlig i skolen, så måske skal du forsøge at sige til dig selv, at det er godt nok, som det er. Ikke alle er skabt til topkarakterer, og det gør ikke noget. Der er folk, som har decideret dumpet den ene eksamen efter den næste, som stadig finder en vej i livet, som de har succes med og er rigtig glade for. Så at få de højeste karakterer er bestemt ikke det eneste, som afgør, om man er succesfuld eller ikke.

Nogle gange har man brug for lidt hjælp til at komme ovenpå, og mange synes, at det er befriende at fortælle om sine tanker og frustrationer til en anden. Du skriver, at du har mange venner, som betyder meget for dig, og som selv har det svært. Man kunne forestille sig, at de muligvis vil kunne forstå dig og rumme din situation,  hvis du begyndte at åbne lidt op overfor dem. Det kan være rigtig hårdt at bære på sådan noget alene. Ved at man lukker op for det, kan det føles som, der fysisk bliver taget en byrde fra ens skuldre. Det kan også være rigtig rart af havde nogen, som kan støtte en igennem de svære tanker. Måske vil du helst snakke med nogen, som du ikke kender, og så er du velkommen i vores chat. Her kan du snakke om alt og du kan læsse af, hvis det er det, du har behov for. Du kan også komme og fortælle om en dårlig dag eller en underlig tanke.

Hvis ikke du får det bedre efter noget tid, så vil jeg anbefale dig at tage til lægen. Så er det måske et tegn på, at du har brug for mere professionel hjælp til at slippe af med dine byrder. Sådan har mange haft det på et eller andet tidspunkt i deres liv. Hos lægen kan I sammen finde ud af, hvad du har brug for, for at komme godt videre.

Du får herfra de bedste hilsner og ønsker for dig i tiden, der kommer. Jeg håber, du finder en god måde at passe på dig selv, sådan at du ikke skal gå og bruge så meget energi på at leve et facadeliv, men kan vise, hvem du er og stå fast på det.

Mai

 

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program