Er det for tilit?

brevkassespørgsmål

Er det for tilit?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

Er 12/13 år vil prove at have sex er det for tilit?

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå du er nysgerrig og har lyst til sex. Det er fuldstændig normalt i din alder. 

Men når nu du spørger direkte om det er for tidligt, så vil jeg svare dig lige så direkte...Ja, jeg synes det er for tidligt at prøve sex som 12-13 årig. 

Som sagt er det helt normalt at man kan have rigtig meget lyst til at prøve sex, men det betyder ikke at man nødvendigvis skal prøve. Sex kan være helt fantastisk, men det kan også godt være lidt svært og når man skal være nøgen og prøve første gang kan man godt være en lille smule utrygt, fordi man ikke har prøvet det før. Som 12-13 årig er der mange ting som stadig er nye. Både i forhold til din egen krop, men særligt også i forhold til en andens krop. 

Jeg tror at din første gang bliver meget bedre hvis du venter til du er lidt ældre og lidt mere moden. 
Jeg kan i øvrigt fortælle dig at unge i Danmark gennemsnitligt er 15,5 år gamle før de har sex for første gang...så du har altså god tid endnu. 

Bedste hilsner 
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program