Han gør mig sindssyg!
Han gør mig sindssyg!
Jeg er en pige, som fylder 16 her lige omlidt.
For ca. Et halvt år siden, mødte jeg en dreng via nogle af mine venner til en fest, som jeg virkelig har knyttet mig stærkt til!
Over de sidste 5-6 måneder, har vi set hinanden utallige gange og snakket i flere timer over mobilen.
Jeg føler at jeg allerede kender ham ud og ind og han er bare helt speciel.
Da jeg fra nogle uger tilbage, blev voldtaget og ikke vidste hvem jeg skulle sige det til, tænkte jeg med det samme at han var den eneste som ville kunne forstå og som jeg samtidig ville føle mig tryggest ved at fortælle!
jeg brød sammen da jeg sagde det og han sagde med det samme, "Jeg vil sørge for at Intet vil ske med dig. Jeg elsker dig så højt"
- Den sætning gentager sig bare igen og igen i mit hoved. Jeg bliver helt øm i hjertet når jeg tænker på ham.
Denne her følelse har jeg aldrig haft før. Det er ikke bare det at vi er tiltrukket af hinanden.
Det er som om at vi ikke kan undvære hinanden og jeg har bare lyst til at holde hårdt om ham.
Siden den aften, jeg fortalte ham om voldtægten, så vi bare på hinanden og så kastede han sig nærmest over mig og begyndte på at kysse mig helt vildt og holdte om mig mens jeg græd og gjorde det samme med ham.
Jeg er fuldstændig skudt i ham. Jeg tænker på ham heletiden og jeg hader når jeg er væk fra ham.
Han har det på præcis samme måde og jeg kan tit græde når han ikke er inærheden.
jeg har en dejlig familie og skønne venner men jeg kan bare simpelthen ikke lade være med at tænke på denne her dreng! Jeg bryder mig normalt ikke om at bruge ordet "forelsket" men det må jeg indrømme at jeg næsten er overbevist om at jeg er!
Han vil ikke bare have min krop, når vi er sammen og intime, men han siger heletiden at der er noget over mig som han ikke kan undvære!
Jeg har noglegange mareridt om at jeg mister ham og selvom jeg godt ved at det lyder urealistisk, så er jeg bange for at han ikke vil være der forevigt.
Det her er bestemt ikke bare en eller anden "Lækker-crush-som-jeg-betragter-som-min-kæreste"-ting.
Han er MEGET mere end det! Han har et udseende som jeg vil give slip på alt for, men det er SLET SLET SLET ikke det der får mig til at opføre mig som jeg gør!
Han gør et eller andet ved mig, han er bare ikke som andre!
Han er min førsteprioritet og jeg holder forfærdeligt meget af ham.
Vi griner, vi har sex, vi krammer og kysser, vi græder over ingenting og noglegange kigger vi bare på hinanden og smiler.
Han har ikke sex med mig for at komme og få en oplevelse ud af det for sin egen skyld, han er VIRKELIG kærlig og vi har en dyb kemi!
Jeg ved ikke hvad der går af mig lige nu, jeg kan bare ikke få ham ud af hovedet. Og det har jeg heller ikke lyst til! Jeg vil bare holde fast i ham uden at nogensinde give slip igen!
Jeg garanterer for at denne dreng er noget helt særligt! Jeg har aldrig haft det sådan her før og det ville knuse mig så inderligt hvis jeg mistede ham!
Han elsker mig utrolig højt og jeg ligeså, men jeg er stadig bange!
hvorfor skal kærlighed gøre så ondt men være så fantastisk på samme tid?
Hej du
Hvor er det dejligt, at du har fundet en sød fyr, som respekterer dig og behandler dig rigtig godt. Det er skønt at I har det så godt sammen og nyder hinanden. Der er ikke nogen bedre følelse end forelskelse og det at være helt forgabt i et andet menneske. Men som du siger, så kan det faktisk også være ubehageligt.
Du spørger, hvorfor kærligheden skal gøre så ondt og være så fantastisk på samme tid. Det er et rigtig godt spørgsmål, og det giver nemlig ikke umiddelbart mening, at begge følelser kan være til stedet samtidig. Det er dog slet slet ikke unormalt. Det er sådan, at når man bliver så glad for et andet menneske, så bliver det også sårbart at være så glad for vedkommende. Så kan man pludselig blive klar over, at man også kan miste personen igen. Og det er næsten ikke til at holde ud af tænke på, ligesom du også skriver. Det er en følelse, som er meget normal at have i starten af et forhold, hvor man er rigtig glad, men også kan blive usikker på, hvor man lige står i forhold til hinanden. Man ved ikke, om der pludselig sker noget, sådan at man mister alt det fantastiske igen, og det kan gøre ondt at tænke på. Det er normalt sådan, at den frygt forsvinder i takt med at man lærer hinanden og forholde bedre at kende. Efter noget tid bliver man mere sikker på hinanden og derfor bliver man også mere og mere sikker på forholdet. Så giv det noget tid, og så fylder frygten sandsynligvis ikke ligeså meget.
Det er generelt sådan, at kærlighed er fyldt med modsatrettede følelser; man synes, han er super irriterende, men samtidig ret dejlig. Man er frustreret over at han roder, men man synes egentlig også, det er lidt sødt. Man hader og man elsker. Sådan er kærligheden indrettet, selvom det lyder skørt. Derfor er det ikke underligt, at du har forskellige følelser indeni. Der er ikke noget galt med at have blandede følelser - det er ikke sådan, at der er nogle følelser, som er bedre at have end andre. Vi er forskellige som personer og har derfor også forskellige følelser. Et råd til dig er derfor: Nyd alle de dejlige følelser og anerkend samtidig at de trælse tanker kan komme. Det kan være, du kan dele dem med fyren, og få en god snak med ham. Det kan også være, du hellere vilg snakke med en veninde eller dine forældre. Du er også velkommen til at dele dine tanker i vores 1-1chat.
Jeg ønsker dig/jer alt det bedste. Held og lykke med kærligheden og forelskelsen :)
Mai