hvordan?

brevkassespørgsmål

hvordan?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 9 måneder siden

hej CB. 

jeg er en tynd pige og har altid været det.....det er ikke nogen hemmelighed at jeg nok har taget 1,5 kilo på og det har sat sig på mine hofter, lår og jeg har fået dobbelthage. 

hvordanfjerner man dobbelthagen igen? det er pænt pinligt at gå rundt med :) 

- tak på forhånd :D

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at vænne sig til at ens krop tager lidt på og at det sætter sig specifikke steder på kroppen. Det lyder til, at fedtet sætter sig de"rigtige" steder, hvis man kan sige det sådan. Det er faktisk ligefrem sundt at have fedt omkring hofter og på lårene når man er kvinde. Jeg ved godt, at den viden ikke nødvendigvis gør det nemmere så også at leve med, at man har det fedt på kroppen. Særligt hvis man altid har været meget tynd, som du skriver at du har. Det er jo svært for mig at sige helt bestemt hvordan det lige er i dit tilfælde, men umiddelbart lyder det helt ufarligt, at du har taget lidt på og det lyder til at det er sundt fedt din krop har, derfor er der måske heller ikke så meget at gøre ved, at der også sætter sig lidt fedt i og omkring hovedet. Det er helt naturligt. Jeg kan godt forstå du kan tænke, at det er lidt pinligt, men husk for det første på, at du lægger MEGET mere mærke til det end andre gør og for det andet, så har man faktisk fundet ud af, at mange finder det tiltrækkende hos unge kvinder, at de har lidt "fylde" i hovedet.
Hvis du virkelig er ked af dobbelthagen, så kan du eventuelt prøve at træne musklerne i hovedet, så huden omkring hagen opstrammes. Det er der nogle, der mener kan hjælpe.  På denne side, kan du se nogle få øvelser du eventuelt kan bruge.

Jeg håber du kan bruge mit svar!

Med venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program