uddannelse

brevkassespørgsmål

uddannelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Hej cyberhus,  

Jeg står i den situation at jeg gennem noget tid har følt mig mere og mere ked af det, og jeg er bange for at jeg er ved at blive virkelig deprimeret. Grunden til dette er at jeg har det virkelig skidt på den uddannelse jeg går på (2. Årgang på STX). Jeg har gennem hele mit liv haft voldsom social angst, og er også droppet ud af en anden uddannelse pga dette. Det var en overvindelse at starte på gymnasiet og selvom jeg stadig havde svært ved at snakke med folk, kom jeg godt ud af det med nogle af mine klassekammerater, som jeg også begyndte at se privat.  Et halvt år efter start skiftede jeg klasse sammen med en af de veninder jeg havde fået, og det var simpelthen for meget for mig at skulle starte forfra med at lære så mange mennesker at kende, så jeg blev hjemme i lang tid og startede i terapi som hjalp mig ret meget, og efter det synes jeg faktisk at det er gået ret godt. 

Nu står jeg så her igen og har i virkeligheden lyst til at droppe ud, og jeg er ikke helt sikker på hvorfor.  Jeg hader at stå op om morgenen, og må kæmpe mig selv afsted,  jeg har det rigtigt dårligt i klassen og mine klassekammerater har jeg intet tilfælles med, og dette ville ikke normalt være et problem, men de er simpelthen så negative, og det gør mig bare i værre humør, så jeg har virkelig ikke lyst til at omgås dem, jeg er i forvejen ved at bryde sammen over de mindste ting. Jeg holder mig også på afstand af den veninde jeg kom ind i klassen med, fordi hun ryger meget hash og drikker ret meget,  og det har jeg ikke lyst til at blive hevet ind i. 

Det eneste der lige nu holder mig på den her uddannelse er at jeg er flyttet hjemmefra,  og bliver nødt til at have min SU til husleje. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg tog kun STX fordi jeg ikke følte at jeg havde andre muligheder når jeg var så ung, og jeg har egentligt ikke brug for den med de fremtidsplaner jeg har. Jeg føler at det vil få mig endnu længere ned psykisk at fortsætte på denne uddannelse, men jeg har heller ikke lyst til at droppe ud igen. Det at jeg har det så skidt resulterer i at jeg har svært ved at komme i skole og ofte pjækker, så mit fravær er så højt at jeg faktisk er ved at blive smidt ud, og mine karakterer bliver ved med at falde.  Jeg har virkelig brug for hjælp fra en med mere erfaring, for jeg er i syv sind.

På forhånd tak

Hilsen den forvirrede

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, du står i en rigtig svær situation, og jeg kan godt forstå, at det fylder meget for dig, at du ikke har lyst til at stå op om morgenen og må kæmpe dig afsted i skole. Det lyder bestemt ikke særlig rart, men det er forståeligt, at det er svært, når du ikke er glad for din klasse - det har meget at sige i en hverdag, hvor man er sammen med dem det meste af tiden. 

Det kan være rigtig svært at skifte klasse, og især når man var glad for den gamle. Det er energikrævende at møde nye mennesker, og det bliver bestemt ikke nemmere, hvis man har social angst. Det lyder som om, der er en dårlig stemning i din klasse, og det kan også være udfordrende at være i. Du skriver, at du ikke rigtig har lyst til at være på uddannelsen og egentlig kun har SU'en som motviation. Det er svært at tage afsted til noget, som man ikke har den mindste smule lyst til, så det kan jeg godt forstå, at du er træt af. Jeg vil opfordre dig til at tænke over, hvad det er der gør, at du ikke har lyst til at blive: er det selve uddannelsen og det faglige stof eller er det det sociale aspekt i klassen? Er det uddannelsen, så kan du overveje, om du skal skifte studie og dermed lave noget, du brænder mere for. Du skriver, at det ikke vil have indflydelse på dine fremtidsplaner, så det kunne måske være en ide. Er det det sociale, så kan du overveje, om du skal blive og kæmpe imod din angst, så den ikke kommer til at styre dit liv. Det kan nemt ske, at folk med angst forsøger at undgå ubehagelige situationer, som er angstfyldte, og det giver rigtig god mening, at man ikke har lyst til at være i en træls situation. Men det bedste middel mod angst er lige netop at se sin angst i øjnene og gradvist udfordre sig selv. Hvis du vælger at blive, skal du selvfølgelig ikke stå i det alene - jeg vil opfordre dig til at tage et smut forbi din læge, som kan være med til at finde den rigtige hjælp - også i forhold til, om du er deprimeret, som du skriver, at du er bange for. Du skriver, at terapi før har hjulpet dig rigtig meget, og det er virkelig godt at høre. Derfor tænker jeg, at du vil gøre dig selv en rigtig god tjeneste ved at opsøge hjælp igen. Det kan også være, du kan kontakte din tidligere terapeut og starte et forløb igen.

Generelt vil jeg anbefale dig at fylde dine dage med ting, som du glæder dig til og kan lide at lave. Det kan være alt fra dit yndlingsmusik at vågne til, en super lækker madpakke til en biograftur med en god veninde eller en god serie at komme hjem til. Tænk både stort og småt. Du kan f.eks. lave en liste med ting. Ved at have nogle gode ting i hverdagen, vil du formentlig føle, at alt ikke drejer sig om skolen og at den kun er en del af din dag. Motion er også en god ting at have med i sin hverdag, fordi det frigiver lykkehormoner i hjernen. En sidste ting, jeg vil opfordre dig til er, at finde nogen, som du kan snakke med om dine tanker og følelser. Det kan være en forælder, en god veninde eller en chat/samtale, hvor du er anonym. Du kan f.eks. logge på vores 1-1chat, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig om alt mellem himmel og jord, og angsttelefonen vil kunne hjælpe dig mere specifikt med den socialangst du oplever i skolen. En god mulighed for dig kunne også være at kontakte studenterrådgivningen, som kan hjælpe dig med studietvivl, økonomi, studiestress mm.

Rigtig meget held og lykke med det hele - jeg håber, at du finder den rigtige vej for lige præcis dig.

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program