Hej er en forvirret og lidt ensom pige!

Har kendt min elskede veninde i 7-8 år hvor vores veninde forhold har været skiftende. Det sidste halvandet år har hun virkelig bare været den bedstestesteste veninde! 

Vi har vel haft op og nedture, som nok de fleste har prøvet. Jeg går på en meget lille skole, (Nok en af de mindste!) hvor vi kun er seks piger i klassen. Det delt sådan op at der er to hestepiger, også er der os.. firkløveren som vi kalder os. 

En af mine gode veninde (K) har det virkelig skidt derhjemme osv.. Det har så påvirket os alle rimelig meget, især min anden gode veninde (L) har haft det skidt over det. De to gik jo altid  sammen og har altid gjort, men fordi K har ændret sig sådan..så de ikke rigtig sådan sammen mere. Det betyder at L er langt mere sammen med min bedstestesteste skønneste veninde (N). Det er selvfølgelig helt fint? For vi er jo alle gode veninder. 

Efter de sidste to måneder har det hele virkelig bare været svært for mig.  Så snart N og jeg ikke helt kører sammen? Så "skifter" hun direkte til L hvor de bare hygger osv.

N plejede altid at skulle vente på bussen efter skole, hvor hun spurgte mig om jeg ikke blev.. så selvfølgelig blev jeg (da det virkelig hygge osv.) Men efter den sidste tid spørger hun altid L om tingene først ? Og mig som 2. valg hvis ikke lige tingene går og sådan. Hver gang L går nogle steder ? Så går N med..som om at hun ikke gider os andre..Det langt fra fedt at være en persons nummer to? Det 3. Baghjul..

Efter de to måneder her..så har jeg det af l*rt hver dag, især med at skulle i skole næste dag og føle mig på en måde ensom og nederen. Det tit sådan at når jeg kommer hjem, så har jeg bare lyst til at tude og derefter bare gøre en ende på mig selv.. så jeg ikke skal leve med alle de svære ting her i livet..

Grunden til at jeg skriver den lange besked her er..at jeg virkelig savner min veninde N, savner det vi har sammen, savner gamle dage hvor vi alle fire bare nød hinandens selskab. N er den søster som jeg aldrig fik, vil og har ikke lyst til at leve uden hende.

Føler på en måde at hun bliver stjålet eller taget fra mig? Måske et hun ved at vokse fra mig..det sker jo. Er nok lidt (lidt meget) jaloux over at L er mere sammen med hende og at de vidst hygger sig mere end N og jeg gjorde.. L er verdens sødeste person, dejlig og bare den type de fleste kan lide..så selvfølgelig passer de bare sammen. Kan jo ikke styrer hvem der skal være sammen med hvem. Man skal være sammen med dem man har lyst til, med dem man nyder deres tilstedeværelse, dem der gør en glad og ikke trist..

En anden gang startede dagen med at N og jeg hyggede os meget, grinte og lavede sjov som vi plejede. Jeg ved ikke hvad der skete helt præcist, men så diskuterede vi lidt alle om noget plat. Jeg var så ikke helt enig i noget af det.. Også blev N den der halv sure person der på en måde bære nag. Ja men efter det skiftede hun over til L. Så sad de sammen i historie (N og jeg plejede) hvilket da er tilladt, men N siger så fordi K og jeg sidder hver for sig at vi altså ikke har faste sidemakre..det har vi heller så ikke, men vi (N og jeg) har altid siddet sammen. Senere bliver N så spurgt af K om hun vil have ny plads inde i klassen (N og jeg er sidemakre) så sagde N så ja det vil hun. Jeg sad bare hele to timer uden at sige noget fordi jeg virkelig følte alt var så ubehageligt i deres selskab..

Har virkelig ikke lyst til at fortælle N alt det her da hun er typen der måske godt kan tænkte det åndssvagt eller måske bliver skræmt væk af det.. hun har dog sagt hun er her for mig ligemeget hvad, men har virkelig svært ved hvor vi står. Tænker tit på om jeg er stadig er bedsteveninden eller om jeg er blevet til en veninde N bare ikke har det samme med mere. Jeg ved ikke om jeg bare er hysterisk...

Tusind tak på forhånd! Beklager den virkelig lange tekst? Forklaring?..