Hej. Jeg er en pige på 12 

Jeg er så forfærdeligt ked af det.

Men syntes du skal vide det her om min familie: Vi er en familie på 6 personer. Min far er 52 år, min mor er 50 år. Min ældste storebror er 22år, han bor stadig hjemme pga at han har været igang med at studere men det ikke var det rigtigte for ham. Han har været udsat for overfald og en grim oplevelse på en højskole hvor en sagde at han var selvmords truet og blev indlagt selvom han overhovedet ikke var selvmords truet. Så han har haft en masse problemer, han går til psykolog og han er ikke altid lige sjov at bo sammen med. Han ja ved ikke hvad jeg skal sige men syntes han tænker på sig selv. Min anden storebror er 20 år har sabbat år og regner med at skulle studere efter ferien. Min næste storebror er 17Han går i gymnasiet. Det skal lige siges at jeg ikke snakker sådan alvorlige ting med mine brødre. Men ja jeg skriver fordi:

Min mor har det rigtig hårdt på arbejdet. Hun har så meget hun skal lave og hun kommer sent hjem. Det er nu blevet lidt bedre. Men hun er helt nede. Og hun prøver at få familien  til at køre nogenlunde. Hun prøver virkelig. Min far laver ikke så meget, han er pedel i en børnehave. Han laver mad her hjemme. Men han er ikke sådan med i at prøve at holde familie kørende og jeg ved ikke hvorfor jeg føler det. Men altså mine storebrødre brokker over alt hvad vi skal have at spise og de brokker over at min mor ikke altid har tid til at lytte. Og jeg syntes faktisk at de sparker til en der allerede ligger ned. Det er mest de to ældst brødre. Og jeg kan slet ikke klare at høre på at de kritiserer min mor. Og det ved min mor også men ved ikke hvad vi skal gøre. Og jeg ved ikke om det er et problem eller bare en små ting men jeg syntes det er et problem jeg kan ikke klare det mere. Og de klager også maden og siger at de kun tager hensyn til mig men det gør de overhovedet ikke for over halvdelen af maden kan jeg overhovedet ikke lide men jeg spiser stadig den. Og det er ikke sådan at mine storebrødre kan lave mad for det har de ikke overskud til siger de. Ham på 20 er nemlig lige blevet opereret i ryggen og den ældste har brækket ryggen. Og når jeg siger noget til mine brødre hjælper det overhovedet ikke de tror de har magt bare fordi de er ældre.

Og undskyld for den lange roman.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Jeg kan ikke klare det mere. Føler vores familie er et stort brok og alle ligger på jorden og sparker på hinanden. Eller ikke alle men næsten.

Håber det er i den rigtige kategori jeg skriver i. Undskyld hvis det ikke er. Og tak hvis i vil prøve at hjælpe med et svar.

Mvh Mig.