Mor tror ikke på mig

brevkassespørgsmål

Mor tror ikke på mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 9 måneder siden

Hej CB.

Jeg har det tit rigtig dårligt, med hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Jeg spørger tit min mor om jeg ikke må blive hjemme en dag, fordi jeg har det dårligt, hun siger bare at jeg prøver at undslippe skolen, eller at det bare er noget jeg bilder mig ind. Jeg har det virkelig dårligt, og har flere gange måtte tage hjem fra skole pga. at jeg har det dårligt... Det er nu blevet så slemt, at mine veninder spørger mig næsten hverdag om jeg er ok, for jeg ser bleg ud. Hvad skal jeg sige til min mor, er bange for at få en permanet sygdom. Jeg vejer heller ikke særlig meget (ca. 165 cm og 44 kg), kan det have noget at gøre med det? Jeg går til kampsport 4 gange om ugen og er elite kæmper, så det kan ikke være fordi jeg mangler motion. Jeg spiser hele tiden, jeg har bare et liiiidt for godt forbrændingsystem. Hvad gør jeg for at få min mor over bevist om at jeg virkelig har det dårligt.

 

-Freja

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder rigtig træls, at du har så meget hovedpine. Det kan bare være rigtig træls at skulle gå rundt og have ondt, når man synes at man burde ligger derhjemme. Jeg kan også sagtens forstå, at det er svært for dig, at du ikke føler dig forstået af din mor. Jeg er sikker på, at hun siger tingene i bedste mening, men det kan være hårdt, hvis man synes, at man møder en mur og ikke føler, hun hører efter. Jeg tror bestemt ikke, du er den eneste, som kan have det sådan ind imellem!

Med hensyn til din hovedpine kan den skyldes mange ting, og det er svært for mig at sige, hvad det lige præcis er. Der findes mange forskellige slags hovedpiner. Derfor tænker jeg, at det kunne være en fordel for dig at finde ud af, hvilken slags hovedpine du har. Et råd til dig vil derfor være, at du opsøger din læge. Han/hun vil kunne finde frem til, hvilken slags hovedpine du har, og hvad der kan gøres ved det. Du kan eventuelt tage din mor med hen til lægen, og have hende med i processen. Det kan være, det giver hende en forståelse af, hvor stort et problem, det er for dig.

Jeg vil også foreslå dig, at du på et tidspunkt tager en snak med din mor om, hvordan du får det, når du ikke føler dig hørt. Du kan evt skrive nogle stikord på et papir til dig selv, så du får sagt alt det, du vil sige.  

Jeg vil ønske dig held og lykke med hovedpinen og med at få snakket med din mor.

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program