Hejsa!

Jeg kan godt forstå, at du ikke helt ved, hvad du skal gøre. Det er ikke sjovt at føle sig tvunget til noget, som man ikke har lyst til. Jeg vil dele mine tanker med dig.

Du skriver, at du har prøvet at snakke med din mor, og at det ikke har været særlig nemt. Selvom du måske ikke har så meget lyst til det, så vil jeg vil opfordre dig til at prøve at snakke med hende igen. Prøv at sætte ord på, hvordan du har det med hendes beslutning, og spørg eventuelt hvorfor hun synes, at du skal afsted på efterskole. Hvis du stadig føler, at det er svært at blive forstået, så kan du overveje, om du skal skrive et brev til hende. Der kan være nogle fordele i at skrive et brev, for så kan man nemmere få sagt det, man har på hjerte, uden at blive afbrudt. Du kan så give din mor brevet på et tidspunkt, som du synes passer godt. Det kan måske også være en ide at snakke med din studievejleder om dine tanker, og høre hvad han/hun vil anbefale dig at gøre.

Når alt det så er sagt, så kan man sagtens få gode oplevelser af at gå på efterskole, selvom man ikke lige umiddelbart har lyst til at tage afsted. Hvis man prøver at have en god indstilling fra starten, og prøver at se de positive ting ved det, så kan man opleve at de negative følelser muligvis vender. Det er lettere sagt end gjort, hvis man virkelig ikke har lyst til at være der, men det kan gøre en stor forskel. Det kan være en hjælp at skrive en positiv dagbog hver aften, inden man går i seng, hvor man kun fokuserer på de gode ting, der er sket i løbet af dagen. Det kan både være søde ting, som er blevet sagt eller gjort imod en eller sjove oplevelser fra dagen. På de fleste efterskoler får man en kontaktlærer, og mange har også gode oplevelser med at snakke med ham eller hende, hvis man har dårlige dage eller tanker, som man gerne vil dele. Der er mange gode ting ved at dele sine tanker, og lærerne har helt sikkert et godt råd eller to!

Et stort held og lykke skal du have herfra! Uanset hvad situationen ender med, så håber jeg, at du kan se det positive i det!

Mai