Gravid?

brevkassespørgsmål

Gravid?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej brev kassen/Cyberhus.

Har fundet mig en fantastisk kæreste og vi har det rigtig godt sammen.

Vi har haft oral sex mange gange i vores forhold, men vi begge var jomfruer.

for 5 dage siden havde min kæreste og jeg sex.
Min kæreste er meget bange for at kondomen skulle falde af eller at den skulle springe så han var meget opmærksom på det.
Så undervejs i sex mærkede han hele tiden om kondomen var faldt af eller om der var sket noget.

Men da han kom kunne vi se at kondomen var faldt halvt af han penis, de skal lige siges at penis hovedet og halvdelen penisen var dækket/beskyttet af kondomen.
Men har haft det lidt dårligt men når jeg laver noget og ikke spekulere så meget over det så har jeg det fint igen.
Kan det være jeg er blevet gravid?

Svar: 

Hej

Dejligt at du har fundet dig en sød kæreste og at i husker at beskytte jer når i har sex. Jeg kan godt forstå at du er nervøs for om du er blevet gravid, derfor er det også godt at du skriver herind.

Først vil jeg gerne berolige dig med, at jeg ikke tror at du er gravid, men jeg vil gerne uddybe det lidt. Derfor kommer jeg  med lidt info om kandomer og hvorfor jeg ikke tror at du er gravid.

Når i bruger kondom er det vigtigt at i har læst vejledningen for hvordan man bruger kondomet på pakken og at det er den rigtige størrelse. Hvis din kæreste oplever problemer med at kondomet let falder af, kan det være fordi det er den forkerte størrelse. I kan måske prøve at købe en blandet pakke, hvor din kæreste har mulighed for at prøve forskellige størrelse og på den måde finde ud af hvilken størrelse der passer bedst til ham.

Et kondom kan godt have en tendens til at glide af når manden trækker sig ud, efter sex. Derfor er det en god ide at din kæreste holder om kondomet oppe ved roden af penis, inden han trækker sig ud. I nogle tilfælde kan der komme lidt sæd ud af kondomet hvis det er ved at falde af, eller der kan sidde sædrester på det stykke af penis der bliver bart. På baggrund af det, kan der være en lille chance for graviditet. Men jeg vil gerne understrege at det er en lille chance, for der er mange andre faktorer der også skal være aktuelle før at det ender i en graviditet.  F.eks. at det er de rigtige dage i kvindens cyklus og at sædsællen overhovedet når frem til et modent æg.

Det er godt at du er opmærksom på din krop. Det er både i forhold til graviditet, men også i forhold til din sundhed generelt. Ud fra det du skriver, tænker jeg som før nævnt, at du højest sandsynlig ikke er gravid.  Men det ville være en god ide, hvis du tager en graviditetstest alligevel, bare for at være sikker.  På den måde kan du få afklaring på det og du behøver derfor ikke længere gå og være nervøs for om du er gravid. Du kan købe graviditetstest som håndkøb i alle apoteker og de fleste supermarkeder. Der skulle ikke være forskel på kvaliteten af de forskellige mærker, så derfor kan en billig test være lige så god som en dyr. Det er vigtigt at du læser vejledningen, så det svar du får er rigtigt testsvar.  

Det kan være meget grænseoverskridende at købe og tage en graviditetstest. Derfor ville det måske være en støtte for dig, hvis din kæreste er sammen med dig når du køber den og også tager testen. Det kan også være at du har en god veninden du kan gøre det sammen med og som du kan tale med bagefter.

Du er meget velkommen til at skrive i brevkassen hvis du har flere spørgsmål, eller på vores chat.

Jeg håber du kan bruge mine svar.

Hilsen Ditte LK

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program