Kære du
Jeg kan godt høre på dig at du meget ked af og nedtrykt over at skulle sige farvel til din plejefamilie og specielt din plejefar. Det er ikke nemt at være dig og det er også forståeligt.

Jeg kan godt se at du har svært ved at give slip på din plejefar og jeres forhold. Som du beskriver det lyder det som om han egentlig helst ville have fortsat med at have et forhold til dig og være "far" for dig. Men at han måske har følt sig presset til at bryde med dig. Jeg synes ikke det er rimeligt overfor dig, men samtidig er det selvfølgelig også vigtigt at anderkende at det nok har været svært for din "far" at se sin anden søn blive så ked af det og jaloux på det forhold du og din "far" havde. 
Jeg tænker at du måske skal prøve at se jeres forhold som et forhold der lige nu er på "pause" i stedet for at se det som slut. Da din "far" valgte at bryde med dig har han sikkert været under et stort pres, og når man som menneske er under pres træffer man sjældent gode beslutninger. Derfor tænker jeg også at tingene sagtens kan ændre sig igen. 

Det jeg tror du kan gøre er at skrive et brev til din "far". Ligesom du har gjort her i brevkassen, så skriv et langt brev hvor du forklarer hvad du tænker om jeres forhold. Fortæl hvad han har betydet for dig og fortæl hvad det betyder for dig at han ikke er en del af dit liv lige nu. 
Du skriver her at du ikke ved om han bør sige undskyld. Det gør han måske, for jeg synes ikke det er okay at han bryder med dig som han har selv har valgt at tage ansvar for. MEN...en undskyldning er måske ikke det vigtigste lige nu. Lige nu er det vigtigste at du fortæller ham at han har haft en afgørende betydning i dit liv og at du virkelig mangler ham nu. 
Jeg tror det er vigtigt at du får fortalt så meget som muligt om hvordan du har det med alt det her der er sket og får det sendt til ham sådan at din "far" har mulighed for at forstå hvilken betydning det der er sket mellem jer har haft på dig og dit liv. Hvis du sender ham et brev eller en mail har han mulighed for at læse og forstå de her ting uden at skulle stå overfor dig. Han har mulighed for lige at "fordøje" og forstå det du skriver, og måske bruge lidt tid på at tænke over hvad han skal gøre. Jeg kan selvfølgelig ikke sige at det med sikkerhed vil betyde at han vil genoptage kontakten til dig, men jeg tænker at du så i hvert fald kan se dig selv i spejlet og vide at du har gjort alt hvad du kan få at det skal lykkes. Hvis du kan få skrevet alle dine tanker ned og få det sendt til ham, så har du gjort det bedste du kan for at knytte en bånd til ham igen. 
Men jeg tror det er vigtigt at du er tålmodig og giver det tid. Det er en rigtig svær situation og nogle rigtig svære følelser der er på spil mellem dig og din "far" og mellem ham og hans anden søn. Det er umuligt at presse noget igennem. Din "far" skal selv ville have et forhold til dig for at det skal lykkes, men hvis du giver det tid og er åben overfor ham er der stadig en mulighed for at det kan lykkes.  

Jeg går ud fra at du i samarbejde med din sagsbehandler har fået besked og information om beslutningen om at din anbringelse hos din plejefamilie skulle ophøre. Det er nemlig vigtigt at du har kendskab til lovgivningen og har indsigt i grundlaget for de beslutninger som er vedtaget i din sag. Det kan give dig et billede af hvordan lovgivningen og hvordan man netop i dit tilfælde, kan have besluttet som man nu gjorde. Når det er sagt, er det vigtigt at du ved, at din plejefamilie/din far måske ikke har haft så meget at skulle have sagt i forhold til at du ikke skulle være i pleje hos dem mere. Ud fra dine informationer, er det lovgivningen og de sociale myndigheder der har lavet en samlet vurdering af dit forhold og sag og nået frem til beslutningen om at dit plejeforhold skulle slutte og du skulle fx fortsætte eller starte i uddannelse samt et tilbud om en kontaktperson der kan støtte og følge dig hvis du havde brug for det.

Jeg kan forstå på dit brev, at du ikke ønsker en kontaktperson og at denne ikke kan erstatte din tryghed og tilknytning som du havde til din plejefar. Det er selvfølgelig også forståeligt og det er heller ikke nemt at give slip på din plejefar, som du fik et så trygt og godt forhold til. Det jeg kan anbefale dig er, at genoverveje tilbuddet om en kontaktperson. Formålet med en kontaktperson er at støtte dig og være en slags rollemodel for dig i forhold til bestemte behov og problemer du kan støde på. En kontaktperson kan også være en hjælp på det personlige plan. Det kan være snak om dine oplevelser, følelser og når du har brug for nærvær og opmuntring i det hele taget. Det kan være mange ting alt efter hvad du ønsker og har behov for.

Du kan gå ind på Børnetinget som er en debatforum for nuværende/tidligere anbragt børn/unge. Her har du som tidligere anbragt mulighed for at læse og skrive om dine tanker og oplevelser som tidligere anbragt hos en plejefamilie. Du kan få indblik i og læse om andres historier og oplevelser i forhold til det at være anbragt og dermed ikke føle dig alene. Følelse af at dele og blive anerkendt i sin situation og ståsted kan være sundt i forhold til fx at komme videre eller forstå situationen bedre og se det fra en anden perspektiv.

Du kan også skrive ind i vores chat hvis du har andre spørgsmål. Chatten finder du her.

Jeg ønsker dig held og lykke med din uddannelse og fremtid. 

De kærligste hilsner
Lima