Hej Channie

Det lyder som om, at musik spiller en stor rolle i dit liv. Både når du selv laver den, men også som noget der giver dig styrke når du har det svært.

Jeg tænker på det du skriver om hvordan Michael Jacksons sang "You are not alone" reddede dig fra at begå selvmord da du var yngre. Jeg tænker sådan på om du stadig har selvmordstanker indimellem, og hvis du har, om du så har nogen du kan snakke med? Måske din dansklærer eller en anden lærer på skolen? 

Som jeg læser dit brev er der rigtig mange ting du tænker på, og som fylder lige nu. Især tænker jeg på situationen med dine forældre, som ikke lyder så rar, især ikke dit forhold til din far. Er det måske siden skismissen, at det har været svært? Har du talt med din mor om at du måske ikke har lyst til at se din far igen? 

Jeg synes det er rigtig godt, at du har drømme for fremtiden, og at du fantaserer om at dine sange bliver til virkelighed. Det lyder spændende, at du har skrevet så mange sange og tekster siden du var barn. Både alvorlige ting, men også glade popsange. 

Som jeg skrev før, så fortæller du om rigtig mange forskellige ting i dit brev, og du beskriver at du har 'alt muligt' inde i hovedet inden du går i seng. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være en hjælp for dig at skrive dagbog, nu når du elsker at skive. At skrive dagbog kan være en måde at arbejde med de tanker man har inde i hovedet. Du kan beskrive deri hvordan du har det, og du kan fortælle om hvad du har oplevet, eller du kan skrive dine sange ned i dagbogen. Det behøver ikke at være hver dag, kun når du føler at behov for at udtrykke dine følelser eller har behov for at komme ud med dine tanker. 

Nu har jeg ikke set noget af det du har skrevet på engelsk, men noget jeg tænker på når jeg læser dit brev, og dine ønsker om at skrive sange, er at du måske godt kunne bruge lidt mere træning i at skrive. Ligesom sangere skal have stemmestræning, så kunne du øve dig i at skrive. Både i forhold til det grammatiske og i forhold til sætningsopbygning, men også i forhold til at bruge gode og lækre ord, som for eksempel tillægsord, der gør sange og historier federe at læse.  Et eksempel kunne være, at i stedet for at skrive: "En pige som var sød", så kunne man skrive "En charmerende pige, som blot ved et smil fik drengene til at smelte" :) 

Det er surt, at høre at du ikke synes du får støtte fra dine forældre. Men ud fra dit brev kan jeg læse, at der alligevel er nogle stykker der synes du er god til det du laver. Blandt andet din dansklærer, der støtter dig med at skrive en bog ved at lave et væddemål med dig. Derudover nævner du dine veninder og nogle venner, der også synes dine tekster er gode. Jeg tænker på, om du har prøvet et vise noget af det du har skrevet til dine forældre, så de kan se hvad det er du kan? Det kunne måske hjælpe dem til at de forstår dig lidt bedre, og måske ville de bedre kunne støtte dig i dine ønsker. 

Jeg synes, at det er rigtig godt, at du gerne vil lave noget i fremtiden der gør dig glad og som giver dig ro og som du er god til. Dine forældres holdning synes jeg heller ikke bør bestemme dit valg. Du skal måske bare huske på, at det er naturligt for langt de fleste forældre, at ville deres børn det bedste. Det tænker jeg kan være grunden til at din mor gerne vil at du får en uddannelse, simplethen fordi hun tænker, at det der det bedste for dig. Du spørger om du skal 'begynde at blive voksen og tage dig sammen', og efter min mening har det ikke noget at gøre med at være voksen, at man laver noget andet end det man gerne vil. Tværtimod, så synes jeg det at være voksen handler om at prøve at følge sine drømme.

Du skal selvfølgelig overveje hvilke muligheder der er for dig, og jo, musikbrancen er hård, som du selv skriver. Men du skal huske på, at man sagtens kan tage en uddannelse selvom man gerne vil skrive. Der findes forskellige ddannelser indenfor musik, hvor man kan bruge sine kreative sider og udvikle dem. En anden muighed er at tage en helt anden uddannelse, og så arbejde med musikken i sin fritid. 

Afslutningsvis tænker jeg, at det vigtigste er, at at du gør det der gør dig glad, og så kan du jo håbe på, at dine forældre på sigt vil støtte dig, når de kan se hvor glad du er. Og om du så kommer til at leve af det, eller kommer til at have det som hobby er måske ikke det allervigtigste.  

Jeg håber, at det generelt går godt på efterskolen, og at mine svar kan hjælpe dig og give dit lidt ro. 

Venlig hilsen Nicoline