Hej med dig.

Det er selvfølgelig helt OK, du skriver herind igen. Det er nemlig rigtig fint, at du opsøger råd og vejledning, når du har brug for det. I denne situation kan jeg godt forstå, at du har brug for en voksens ord, for det lyder bestemt ikke nemt at gå rundt og have det sådan. Jeg vil forsøge at hjælpe dig på vej, så godt jeg kan.

For det første vil jeg gerne rose dig. Jeg synes, det er super flot, at du ikke går alene med dine tanker og problemer, men for det meste er god til at søge hjælp, når du kan mærke, at tingene bliver svære. Alle mennesker vil på et eller flere tidspunkter i deres liv få brug for en hjælpende hånd. Det er ikke meningen, vi skal gå igennem livet uden andres støtte, så det er rigtig vigtigt at du fortsætter med at række ud efter andre, når behovet opstår, og tingene bliver svære at bære.

For det andet kan jeg godt forstå, du synes, det er noget rod. Det lyder rigtig forvirrende og hårdt at være i din situation, hvor følelserne for din ven har grebet om sig og er blevet mere alvorlige. Det lyder som om, din ven fylder størstedelen af alle dine tanker. Sådan er det faktisk tit, når man er forelsket, og det er helt normalt. Det, der gør din situation speciel, er det stærke ubehag, du føler ved tanken om, at din ven er sammen med en anden eller bare laver noget sammen med en anden. Det må være utrolig ubehageligt for dig at få det sådan. Jalousi kan være en god følelse, fordi den kan minde os om, at vi holder enormt meget af en person. Det kan dog også være en grum følelse, fordi den kan tage overhånd og komme til at fylde for meget - både i vores tanker, men også i den væmmelige fornemmelse, det giver i kroppen. Jeg synes, det er rigtig sejt, at du har fortalt dine forældre om det, men ærgerligt at de har sagt, du bare skal slå dine tanker væk, for - som du selv siger - så er det lettere sagt end gjort. Måske er der en anden i din familie eller i din omgangskreds, du kan fortælle det til? Alene det at fortælle om sine problemer til en, man holder af, kan nemlig af og til virke befriende. Det kan også være, personen har et råd til dig omkring, hvordan du kan slippe følelsen.
Du skriver, at du skal starte et nyt forløb i næste uge. Jeg tror, det vil gavne dig meget at være ærlig ved forløbets start og altså fortælle, hvordan følelserne har udviklet sig, hvor meget de fylder for dig, og hvordan du egentlig har det. Hvis du er ærlig omkring dine problemer, kan den ansvarlige for dit forløb nemlig bedst hjælpe dig. Forsøg at se det nye forløb som en ny mulighed for at slippe for tankerne eller for i det mindste at få nogle redskaber til at håndtere dem.

Der ligger mange ting i beslutningen om, hvorvidt du skal fortælle det til din ven eller ej. Faktisk er det ikke noget, jeg kan svare dig på, men noget, som du bedst selv kan vurdere. Forsøg at tænk igennem, hvad det vil kunne gøre for jeres forhold, hvis du fortæller det. Vil det kunne bringe noget godt med sig, eller er der størst risiko for, at det bliver ubehageligt og akavet efterfølgende. Gør op med dig selv, hvad du tror, du vil kunne få ud af at fortælle det og vej det op imod, om det kan føre noget godt med sig. Hvis du vurderer, at det vil være værre at gå med det alene, er det en god idé at sige det, men ellers kan det også være, du skal vente med at sige det, til følelserne er faldet lidt mere på plads. Lige nu er du meget overvældet af følelserne. Sådan er det ofte i begyndelsen. Med tiden kan det være, du får lettere ved at håndtere følelserne, hvilket også kan gøre det lettere at fortælle om dem. Når du starter op med det nye forløb, kan det være, du skal fortælle, at du overvejer at fortælle det, men at du ikke kan finde ud af, hvorvidt det er den rigtige beslutning. Sammen med den voksne kan I måske finde ud af, hvad der vil være bedst for dig.

Jeg kan godt forstå, hvis du er forvirret omkring pludselig at være tiltrukket af det samme køn som dit eget. Jeg kan også godt forstå, det ikke gør tingene nemmere, at dine forældre ser skævt til folk med anden seksualitet end hetero. I ungdomsperioden er det dog helt normalt, at man eksperimenterer med sin seksualitet og bliver tiltrukket af både piger og drenge. At du lige nu er tiltrukket af en fyr betyder ikke nødvendigvis, at du aldrig kan tiltrækkes af piger igen. Det handler mest af alt om, at hormonerne i din krop er på vej til at udvikle dig fra at være dreng til at blive mand, og det kan indebære tvivl om seksualiteten. Vær ikke bange for dine følelser for din ven og forsøg ikke at slå dem ned. Det vigtigste er, at du følger dig selv og din krops fornemmelser, for ellers risikerer du ikke at være glad. Uanset hvad andre siger, er det OK, hvis du er homo. Det vigtigste er, at du gør det, der kan gøre dig lykkelig. Hvis man gør det, de andre synes er rigtigt, bliver man som ofte selv ked af det i sidste ende.

Jeg håber, du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke på vejen.

Kh. Matilde