Kære dig

Det lyder som om, at du på det sidste har brugt meget tid på at tænke på hvad tryghed er, og om det kan blive for meget i forholdet til din mor. Jeg synes bare, at det er rigtig fint, at du vil dele dine tanker med os her i Cyberhus, jeg vil prøve at skrive hvad jeg tænker om det hele her. 

På det du skriver, lyder det som om at tankerne omkring det at have en "tryghedszone" er opstået, efter du er startet på efterskole. Du skriver, at du først er startet for et par uger siden, og du skal derfor vide, at jeg synes, at det er helt naturligt, at der her opstår tanker der handler om, at du helt sikkert savner din mor meget, og bliver opmærksom på en fremtid hvor du engang skal flytte hjemmefra og på den måde ikke vil have det samme hverdagsliv med din mor. På samme tid lyder det som om, at du er blevet meget bevidst omkring, at du er meget tæt knyttet med din mor, og at du samtidig er bange for at dette forhold en dag skal forandres. 

Først og fremmest vil jeg sige, at det lyder som om, at dig og din mor er rigtig glade for hinanden, hvilket er rigtig dejligt at høre. Samtidigt, er det helt naturligt, at man er meget tilknyttet til sin mor, da hun er ens aller nærmeste, og har dækket alle ens behov siden man var lille. Hun har lært dig at binde snørebånd, og helt sikkert en masse andet, og så har hun lært dig om det at elske et andet menneske, ved at give dig en masse kærlighed. På et tidspunkt sker der helt naturligt en ændring i forholdet, i og med at du måske får en kæreste og flytter hjemme fra, begynder at læse eller hvad ved jeg. I mens sker der en form for løsrivelsesproces, hvilket kan være en periode, som kan være præget af en smule usikkerhed, da man på et tidspunkt skal stå på egne ben. Det kan betyde, at din mor og dig måske får et andet forhold, men I bestemmer jo selv hvordan denne proces skal forløbe, og selvom Jeres forhold måske bliver anderledes, tror jeg helt sikkert ikke at det vil blive dårligere, da det lyder som om, at i har et rigtig stærkt udgangspunkt og måske endda vil blivere tættere på en ny måde. 

Du skriver, at du er bange for den dag, hvor en af Jer giver slip på den anden. I forbindelse med det, tænker jeg, at den dag aldrig behøver at komme, for uanset hvad der sker, så vil du altid være din mors lille pige, og omvendt vil hun altid være din mor. Der er et helt særligt bånd mellem børn og forældre, og jeg er helt sikker på, at det bliver ved med at være der, uanset hvor gammel du bliver. Du skriver også, at du er bange for at blive så selvsikker imens at du går på efterskolen, og på den måde ikke har brug for omsorg fra din mor. At blive bllive selvsikker, ser jeg som en positiv udvikling, og jeg tænker, at det kan ændre den måde din mor vil reagere og være på overfor dig, da hun kan se at du vokser rent personligt og udvikler dig, hvilket kan være positivt.

Du taler desuden om, at du er bange for en dag at stå uden for tryghedszonen hele tiden. Jeg tror ikke, at du skal være bange for, at du en dag kun befinder dig udenfor den her tryghedszone, da et menneske er udfordret uden for denne zone, og dermed bruger meget psykisk såvel som fysisk energi, hvilket er udmattende, og derfor kan man ikke være udenfor ens tryghedszone hele tiden. Det er derfor helt naturligt at du engang i mellem vil søge tilbage i din vante zone og finde tryghed og ro. 

Jeg kan høre at du er en meget reflekterende pige, og jeg tror at det er rigtig sundt at vende og dreje de tanker man har i hovedet. Dog vil jeg sige, at jeg helt sikkert ikke synes, at det lyder som om at dig og din mors forhold er i "fare", på trods af at du ikke længere er en lille pige, og du udvikler dig og bliver stærkere og mere selvstændig. Samtidig synes jeg, at det kunne være en rigtig god ide at snakke med din mor om alle de her tanker, da jeg tror, at hun ville kunne forsikre dig om, at Jeres forhold aldrig får en ende, og at du altid vil kunne komme til hende, uanset hvor gammel du er. 

Til sidst synes jeg, at du skal huske på, at man aldrig bliver for gammel til at få en ordentlig krammer af sin mor, og man bliver heller aldrig for gammel til at elske sin mor rigtig højt. Et tilknytningsforhold som er så stærkt, ender aldrig, selvom det måske forandres i det små, fordi man som mor og datter hver i sær også forandrer sig gennem livet. 

Jeg håber meget at du kunne bruge mit svar. Jeg ønsker alt held og lykke på din vej. 

Kærlig hilsen 

Annika