Hej cyberhus. Jeg har nogle ting som virkelig går mig på, og det har de efterhånden gjort i mange år nu. Min far er en person som jeg virkelig tit ændrer mit syn på da han har et meget stort temperament. Til tider kan han være sød og forstående og en rigtig god far, men det meste af tiden er han utrolig sur og kan være så ond mod os alle sammen. Han skælder ud, kalder os ting, og får ikke mindst min mor til at græde nogle gange. Tit må jeg passe på ikke at sige den forkerte ting, og ved jeg at han har en dårlig dag bør jeg bare ikke snakke til ham. Det sker tit at der sker et eller andet hvor jeg derefter spørger min mor hvorfor hun ikke bare fortalte ham sandheden hvorefter at hun siger at så ville hun bare få skæld ud. Jeg hader virkelig at det er sådan altid. Tit er han bare fuldstændig ligeglad med andres følelser, og det sker at han kalder os ting som idiot, kælling eller andre virkelig ubehagelige ting! Jeg har efterhånden fået en virkelig kort "lunte" hvis man kan sige det sådan, ikke at jeg bliver hurtigt sur, men derimod at jeg bliver hurtigt ked af det. Siger han noget ondt til mig kan jeg godt bare gå direkte til mit værelse og begynde at græde fordi at jeg ikke kan holde det ud. Få gange har min bror eller jeg fået en lussing, men det sker ikke tit, og om min mor har, det ved jeg ikke. Men han er ikke voldelig, han er bare rigtig ubehagelig tit, og hvis jeg skal være ærlig kan jeg godt være lidt bange for ham fordi han altid er vred, råber og skriger af os. Han sover også ofte dårligt om natten hvilket gør at jeg ikke må larme efter han er gået i seng, og når han sover på andre tidspunkter. Af rædsel for at komme til at larme har jeg nærmest dannet mig taktikker til at komme ned af trappen uden at den knirker osv. Har utrolig svært ved at gøre noget, for min mor har det lidt på samme måde, og det hele giver ikke rigtig mening for mig. Det er noget jeg har vænnet mig til, men jeg bliver stadig utrolig ked af det og ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Håber i kan hjælpe..