Hej K.

Først og fremmest synes jeg bestemt ikke det lyder til, at du er en idiot. Tværtimod har jeg en oplevelse af, at det optager dig, hvordan andre har det, og at du forsøger at løse situationen. Du lyder altså som en omsorgsfuld person, der er god til at følge dig selv og dine fornemmelser.
Jeg kan dog godt forstå, at det er en rigtig svær situation for dig at stå i, og at det kan gøre ondt, at din kæreste og ekskæreste ikke har kontakt til hinanden i øjeblikket. Det må være meget hårdt, at du føler, at du har ødelagt deres venskab. Men når jeg læser, hvad du foræller og beskriver, fornemmer jeg, at du kan se situationen fra mange vinkler, og at du har gjort dig mange tanker omkring det. Jeg vil derfor prøve at dele mine refleksioner med dig og forsøge at hjælpe dig videre.

Du spørger, om du skal lade det ligge og leve i nuet, selvom du godt ved, at det kan gå din kæreste på. Jeg tænker først og fremmest, at din ekskæreste skal have den tid, han har brug for til at vænne sig til, at du og hans bedste ven er kærester. Der kan være rigtig mange føleleser på spil, og derfor kan det tage rigtig lang tid, inden din ekskæreste er kommet så meget videre, at han måske en dag kan acceptere situationen. Når du fortæller, at du føler, at du har smadret deres venskab, får det mig til at tænke, at det aldrig alene kan være dig, som har ansvaret for, om din kæreste og din ekskæreste fortsætter deres venskab eller ej. Der kan være mange grunde til, at venskabet ikke er blevet genoptaget endnu, men de har også et ansvar for sammen at få løst situationen. Du beskriver, at du har lidt kontakt med din ekskæreste og har spurgt ind til, hvordan det går ham. Jeg tænker, at det er meget omsorgsfuldt af dig, og det viser din ekskæreste, at du er interesseret i, hvordan han har det.

Du fortæller, at de har været bedste venner i 8 år, og det får mig til at tænke, at de har haft et godt venskab, hvor der også vil være muligheder for, at de i fællesskab kan løse situationen. Jeg tænker derfor, at det måske kan være en rigtig god idé, hvis din kæreste og ekskæreste alene får snakket med hinanden om hele forløbet og får sat nogle ord på, hvordan de har det hver især, så de kan få en forståelse for hinanden. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at tage disse snakke, når man ikke rigtig ved, hvordan den anden vil reagere, men måske det kan hjælpe dem videre i den fastlåste situation. Det kan være, at du kan tale med din kæreste om, at du fornemmer, at det går ham på, og spørge ham om han måkske har lyst til at tage det første skridt og tage kontakt til din ekskæreste og invitere til en snak. Det kan også være, at du kan spørge din kæreste, hvad han tænker, der kan gøres ved situationen, og på den måde kan i få en god snak om, hvilke mulige løsninger der kan være på sitautionen.

Hvis de ikke er klar til at tage en snak eller ikke har lyst til at tage kontakt til hinanden, tænker jeg, at det er vigtigt, at du accepterer, at det måske skal gå noget længere tid, inden de er klar til det.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre.

Hilsen Janni