BH

brevkassespørgsmål

BH

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

Hej. Jeg vil virkelig gerne begynde at bruge BH, men er bange for at spørge min mor fordi jeg syndes det er pinligt, og fordi jeg er den eneste i min klasse der har store nok bryster til at kunne passe en BH. Kh Freja

Svar: 

Hej Freja

Jeg kan godt forstå det kan være lidt svært at få sagt til sin mor at man gerne vil have en BH, og også at være den eneste i klassen der måske går med det.

Alle udvikler sig i forskelligt tempo når man er i puberteten, og det kan både være lidt svært at være en af de første og en af de sidste til noget af alt det der sker. Men husk din mor har også prøvet det selv, og kan sikkert huske hvordan det var at begynde at gå med BH, så jeg synes du skal prøve at tænke på at det er en helt normal og naturlig ting, og at du ikke behøver at være pinlig over det. I forhold til din klasse, så går der sikkert ikke længe inden nogle af de andre piger også begynder at gå med BH og det bliver en helt normal ting. Måske kan du også snakke med din mor om det og tale med hende om hvordan det vil være i klassen at være den første med BH.

Held og lykke med det!

De bedste hilsner fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program