Du nok hørt spørgsmålene mange gange før.. "Hvad er meningen med livet?" "Hvad er formålet?"
- Men sandheden er jo netop at der ikke er noget overordnet formål. For hvem bestemmer meningen med livet? Dine forældre? Gud? Skæbnen? Eller er der slet ingen mening? Er det hele bare "uden grundlag" som du selv skriver.

Jeg er klar over at du har indstillet dig på det syn du har lige nu. Det bliver svært at få dig til at se noget andet. Men jeg vil prøve at give dig mit syn på livet.

For mig er der nogle vigtige elementer som spiller ind:
Drømme, håb og kærlighed.

Når du lever livet og har alle de 3 ting, så kan jeg garantere at du vil være lykkelig. Men når man mangler bare én af dem, så kan det nemt gå galt.

Alle har brug for en drøm. Et livs-mål som man kan følge og gå efter.
Alle har brug for håb. Når du har det dårligt og livet er surt, så har man altid håbet.
Alle har brug for kærlighed. Ikke nødvendigvis kærestekærlighed, men en form for støtte fra en af sine nærmeste eller måske har man brug for at føle sig godkendt af bare én person. Altså den form for kærlighed.

Når det så er sagt, så vil jeg svare dig på dit spørgsmål:
"Hvorfor leve når det er uden grundlag?"
- Jeg synes det er et rigtigt godt spørgsmål, men jeg tror du kigger forkert på det.
Når du siger videnskaben har bevist at vi alle kommer til at dø, så har du helt ret. Men vi ved intet om hvad der sker efter døden. Vi ved kun hvad der sker med din og min krop. Men vi kan kun tænke os frem til hvad der sker. Måske sker der intet. Måske kommer vi i himlen. Måske bliver vi genfødt. Der er mange gode bud derude. Men hele mysteriet ved livet er at vi ikke ved hvad der sker når vi dør. Men i mine øjne bør man slet ikke skænke døden en tanke. For mig gælder det om at få så meget ud af livet så muligt i det tempo man nu foretrækker.
Faktisk kommer det hele an på hvad du tror på. Og hvis du tror på at livet ender med at alt går i sort og man ophører med at eksistere, så forstår jeg godt dine frustrationer. Men selvom du føler sådan, kan du så slet ikke se idéen i at opleve en masse gode stunder inden døden? Hvorfor spilde tiden på triste tanker omkring døden, når man kan komme ud i verden og opleve drømmene, håbet og kærligheden? Ja selvfølgelig vil man møde massere af modstand i livet, men er det ikke udfordringen? :D - Når jeg vågner om morgenen så glæder jeg mig til hvad der skal ske den pågældende dag. Jeg håber der sker noget spændende og sjovt. Det gør der oftest. Nogle dage er jeg så heldig at mærke kærligheden omkring mig og de helt specielle dage, får jeg virkelig den følelse af lykke som gør livet værd at leve. Det er sådan nogle øjeblikke der skaber grundlaget for livet.

En anden ting - Du skriver at hvis ikke der var noget biologisk væsen i hele universet, så ville alt være bedre. Men det er jo ikke kun de ting vi opfatter som levende der dør. For sole og planeter dør også. En dag dør vores sol også og når den gør er der stor chance for at alt levende i vores solsystem vil dø. Men det er jo langt ude i fremtiden. Men vi er i livsfare hver eneste dag. Vi kan jo risikere at blive syge bare ved at "leve" - Men hvorfor bruge tiden på at være bange for det. Hvorfor spilde tiden bør jeg rettere sige.

For at have det godt er du nød til at bygge dit eget grundlag op. Du må finde din sti i livet og finde ud af hvordan du kan blive glad.

Mvh HamDrengen

Hvis man vil i det mindste opleve glæde ved livet, er det nok ikke en dårlig ting hvis man kan se det fra en munter sangviniker´s synspunkt, selvom de fleste af os opfatter dem som smågale...