Kære du.

Jeg kan godt forstå, at du er ked af det, og at det hele kan virke meget svært for dig at overskue. Jeg kan også godt se, at du har været igennem meget, og at det kan være svært at gå i skole samtidig.

Du skriver, at du besvimede et par gange, og du begynder at glemme nogle ting som for eksempel din fødselsdag. Har dig og dine forældre snakket med din læge om det? Hvis nej, så synes jeg, det er vigtigt, at du og dine forældre sammen tager en snak med din læge, så I kan snakke om, hvorfor du besvimer og er begyndt at glemme ting. Det er vigtigt, at du fortæller din læge alle de ting, du har oplevet. DIn læge kan hjælpe dig, hvis du har andre problemer, der ikke har noget at gøre med din diagnose. Sammen kan I finde frem til den bedste løsning på dine vanskeligheder.

Det lyder til, at du har været igennem meget, og jeg kan godt forstå at du ind imellem får det skidt, og at du begynder at græde. Det er selvfølgelig ikke i orden, at du ikke får din tur, når I spiller ost på skolen, og at drengene springer frem i køen og tager din tur. Har du prøvet at sige det til dem? At det er din tur? Det kan måske være, at de holder op med det, hvis du gør det tydeligt for dem, at de overser dig.

Du skriver, at du på din gamle skole, hvor du går nu, fik hjælp til nogle ting. Hvad er det for nogle ting, du fik hjælp til? Prøv at snak med dine forældre om, hvordan du har det på din skole, og hvordan det går dig efter behandlingen. Herefter kan dig og dine forældre prøve at snakke med dem, der hjalp dig den allerførste gang. På den måde kan de måske prøve at hjælpe dig igen med de ting, du har brug for. Hvis man først har følt sig tryg ved at få hjælp af nogen bestemte, er det tit fint at holde fast ved dem.

Husk på, at man godt kan have det svært, men man skal ikke miste modet. Hold hovedet koldt og tro på, at du kan få det bedre. 
Jeg håber, I finder frem til noget, og at du får den hjælp, du har brug for. 

Kærlige hilsner 
Lima