kærligheden er svær... eller er det venskab?
kærligheden er svær... eller er det venskab?
Jeg har den dejligste veninde som jeg har skrevet med omkring den her fyr, og hun hjælper meget, men ville høre nogen udefra svare.. som hverken kender mig eller ham
Den her fyr som går i min klasse, han har gået der i ca 3 år, og vi er super gode venner, vi har altid haft det super sammen! Og jeg har bare aldrig haft det med nogen, som jeg har det med ham. Vi var på en tur i 3 dage med min klasse, som forlænget weekend. altså med 2 overnatninger. Og vi er rigtig gode venner normalt, og har det super sjovt sammen og han er sådan en jeg altid kan komme til og jeg kan altid ringe, så vil han bruge 3 timer på at snakke med mig, og vi holder nogengange i hånden osv. Men på den her tur, når vi fik lov til selv at gå rundt, så gik jeg selvfølgelig nogle ture med et par stykker, hvor han også var med. Han gik og holdt om mig med armen, og den ene dag var vi nede at bade, og han gav mig hans jakke at gå hjem i, når vi sad og ventede på f.eks. busser, så sad vi og holdt i hånden, og en af dagene skulle vi købe nogle ting med nogle af de andre, og så tog han mig i hånden og hev mig bare med rundt, og det virkede som noget fra en film, og han slap mig ikke, og for første gang i meget lang tid følte jeg mig tryg og bskyttet(i min fortid havde jeg en masse problemer med at stole på folk og med at folk brugte mig eller skred fra mig), og jeg havde bare ikke lyst til at han skulle slippe mig, og da han gjjorde, så tog han en tot af mit hår om bag mit ører og smilte. Jeg er en person der har brug for at være alene, fordi jeg har lidt svært med at være med mange mennesker, faktisk mennesker generelt, og med 24 timer fyldt med folk omkring mig, havde jeg brug for bare at ligge og kigge op i loftet, og så kom han ind, og jeg havde faktisk ikke noget imod det, så jeg lod ham bare ligge der, og så lå vi i den der seng og kiggede hinanden i øjnene, og det var slet ikke sådan at man havde lyst at bryde tavsheden og finde noget at snakke om, som det plejer at være. Jeg har aldrig haft det sådan med nogen før, og min veninde siger at det er tydeligt at han kunne se os som mere, og jeg overvejer om jeg har lyst til at ofre vores venskab for et forhold. Men jeg er bange for han bare ser mig som en god ven, og sådan gør man bare med pigevenner eller noget. Der er bare ikke andre fyre som kan kramme mig, holde mig i hånden, ligee armen om mig, nusse mit hår og som jeg kan grine med og smile med, på den måde som jeg kan med ham..
Hej med dig.
Det er super flot af dig, at du skriver herind, når du gerne vil have et svar fra én, som ikke kender dig.
Ellers er det også dejligt at høre, at du kan snakke med din veninde om de her ting.
Det lyder til, at dig og den her fyr har det utroligt godt sammen.
I kan snakke om alt, hygge jer sammen, have det sjovt sammen og bare være sammen uden at snakke eller lave noget, men hvor det stadig føles naturligt.
Jeg kan godt forstå, at du kan bliver nervøs for, om han blot vil være gode venner med dig, eller om han ser jer som mere.
Ud fra det du skriver, er jeg ikke i tvivl om, at du godt kan lide ham. Han får dig til at føle dig særlig, og det er kun ham, der kan få de her følelser frem i dig.
Fyren gør i hvertfald også selv en masse for at få din opmærksomhed, for at røre ved dig og være i nærheden af dig.
Det er normalt gode tegn på, at fyren prøver at lærer dig at kende og vil noget med dig.
Det lyder til, at I er begyndt at gøre lidt mere end blot venner gør for eksempel at holde i hånd.
Jeg synes, at det kan være en god ide, at snakke med fyren om, hvad han føler. Måske er han for genert til at tage det sidste skridt og venter på, at du tager chancen?
Det kan være en god ide, at I snakkede om det her med jeres venskab, for mange mener, at man skal ofre venskabet for et forhold.
Jeg mener dog, at ens kæreste skal være ens bedste ven. Derfor kan man sagtens fortsætte med at være de bedste venner, selvom man er kærester.
Når man er kærester kan man også bare tillade sig at vise sine følelser, at kysse og nusse men også huske at lave alle de ting sammen, som man gjorde før man blev kærester.
Måske kan I aftale, at hvis I begge har følelser for hinanden, så begynder I at være kærester, men I skal tage det stille og roligt, så I begge kan vænne jer til overgangen fra kun venner til at være både kærester og venner.
Fortæl fyren, at du stadig ønsker, at I skal være bedste venner og gøre de samme ting som nu, hvis I beslutter jer for at være mere end venner. Det kan måske også gøre ham lidt mere rolig, at du gerne vil bevare venskabet samtidig med, at I åbner op for jeres følelser.
Hvis det nu viser sig, at fyren i virkeligheden kun vil være gode venner, så kan du vælge at fortælle ham om dine følelser eller lade være. Men han lyder som en fyr, der er god til at lytte, så jeg synes, at det kunne være en god ide, at du måske snakker med ham om, hvordan dine følelser er. Det skal man også kunne som bedste venner.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar!
Ha det rigtig godt.
Kærlig hilsen Mette