Forvirret og forelsket
brevkassespørgsmål
Forvirret og forelsket
Kære jer!
Jeg eg har nu besluttet mig for at skrive til jer, da jeg går rundt med noget inden i mit hovede, som virker til at fylde mere end det egentlig skulle.
Jeg er 18 år, og jeg har en kæreste, vi har nu vært sammen i lidt over 3 år, og det er gået godt med os, eller det vil sige - de første to år gik det RIGTIG godt og vi skændes aldrig og der var aldrig noget, alt var så lyserødt. Men vi vidste jo også godt, at vi ikke "for evigt" kunne komme uden om skænderier osv., der har vært lidt her det sidste års tid, vi har skændtes lidt men ikke sådan at vi går og er uvenner. Jeg har flere gange tænkt om vi to burde være sammen, faktisk af flere grunde. Ikke fordi at han har vært sammen med andre eller noget, slet ikke - bare mere fordi at der har vært nogle ting, som har gjort mig ked af det, men på den anden side, så er han det BEDSTE når vi så har det godt og er sammen. Og egentlig tror jeg ikke at jeg kan undvære ham.
Når! Men det jeg faktisk går og tumler med er, at før jeg så mødte min nuværende kæreste, havde jeg en anden kæreste og det er efterhånden en del år siden. Det har nok vært i 14 års alderen, men han var min første rigtige kæreste og den første jeg var sammen med, jeg var så vild med ham, og dengang ville jeg bare kun være sammen med ham (første rigtige, og "kun" 14 år) - vi var sammen kort tid, 3-4 måneder og jeg var så forelsket, men dengang kunne jeg ikke se, at vi faktisk kun var sammen når han gad, vi skrev kun sammen når det passede ham og var aldrig ude, som om at han ikke ville ses offentligt. Kort efter skrev han over SMS at vi ikke skulle "være sammen" mere, og jeg var så ked af det. Med tiden fandt jeg så ud af, at han havde vært sammen med en masse andre piger, altså i den periode vi var kærester og det hjalp mig lidt med at komme over ham, men jeg var stadig ked af det. Men som tiden gik, kom jeg videre.
Jeg har vært sammen med en anden efter den første, og så har jeg så nu min nuværende kæreste. MEN nu kommer det så!!!!
Jeg eg har ikke set min første kæreste i en del år, og har egentlig ikke tænkt på ham, sådan de sidste år og heller ikke set ham, faktisk ikke én eneste gang.
Jeg går på 2 år, på Gymnasiet og PLUDSELIG i sidste uge, da de nye elever, altså første års elever startede på skolen stod han der, lige på MIT gymnasium, jeg har i hele sidste uge undviget ham og prøver ikke at kigge på ham, jeg får på en måde kriller i maven når jeg ser ham, jeg har både lyst til at gå forbi ham og på den anden side ikke. Jeg tænker det er forkert at have kriller i maven, når jeg jo har en kæreste.
I dag gik vi så forbi hinanden og han sage pænt Hej, det skal lige siges at vi i morges så hinanden i kantinen og det er som om, at når jeg griner og snakker med mine veninder så kigger han diskret over og følger med, vi undgår sådan lidt hinanden, eller jeg lader som om at jeg ikke ser ham, men jeg ligger alligevel mærke til, at han hele tiden kigger over på mig, i dag stod han uden for drengene toiletter i 5 minutter, og jeg sad så i gruppearbejde 5 menter fra ham, mine kammerater sagde at han kiggede, men jeg sad med ryggen til og ville ikke vende mig.
Når jeg vender ryggen til, siger mine veninder at han kigger, faktisk lige til at jeg vender mig om. Nå! Men jeg hilste pænt tilbage og havde en mærkelig følelse inden i. Jeg ved at han selv har en kæreste nu, og de har vært sammen i godt 1 år.
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor jeg får den følelse jeg får - jeg håber at I har et svar eller råd!
Knus N
Svar:
Hej med dig.
Hvor er det super godt, at du skriver herind, når du går rundt med en masse tanker og svære følelser, der gør dig forvirret.
Jeg kan sagtens forstå, hvorfor du får en lidt mærkelig følelse inden i, når din ekskæreste er begyndt på din skole, og at han åbenbart kigger efter dig, og du så får kriller i maven.
Det kan være svært at forstå, hvorfor man lige pludselig får den her følelse, når man selv har en dejlig kæreste at være sammen med.
Til at starte med lyder det til, at din kæreste og dig har et godt og sundt forhold. Det gælder for alle parforhold, at man engang imellem ikke er enige og kan diskutere eller skændes, men så længe man er gode til at blive gode venner igen, så er det ikke noget, der skader ens parforhold. I har også været sammen længe, og når man har det, så bliver forelskelsen mere til en kærlighed og hengivenhed til den anden, uden at man hver dag går og tænker over, at man rent faktisk er vild med den anden. Så det er helt normalt, at du nogle gange går rundt med følelsen af, om I overhovedet skal være sammen, for hvis du samtidig dybt inde i hjertet føler, at du ikke kan undvære din kæreste, så er det en ægte følelse, du bør følge.
I forhold til din ekskæreste tror jeg, at der kan være en helt naturlig forklaring på, hvorfor du pludselig får den her følelse, når han er i nærheden.
Ud fra det du skriver, lyder det til at dig og din ekskæreste ikke havde det bedste forhold dengang I var sammen:
Du havde dengang en vild tiltrækning til ham, men fandt ud af, at han havde haft andre piger og faktisk kørte jeres korte forhold kun på hans præmisser, indtil han skrev beskeden om, at I ikke længere skulle være sammen.
Jeres forhold blev derfor ikke afsluttet på en naturlig måde, og dine følelser over for ham, har du været nødt til at "gemme" væk, for at komme hurtigere over ham.
Når du så ser ham nu og er i nærheden af ham på skolen, så dukker de her gamle, gemte følelser op igen.
Du ville jo dengang stadig have været blevet sammen med ham, hvis det ikke var fordi, han slog op, og derfor kan du stadig have følelser i din krop forbundet med ham.
Jeg tror, at du er nødt til at acceptere, at de her følelser over for ham er en del af din fortid, og derfor er det helt okay, at de kommer frem igen, hvor han er blevet en del af der, hvor du befinder dig dagligt.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke er nye følelser - og altså ikke fordi du er forelsket i ham, men resterne af de følelser, der engang var forelsket i ham.
Jeg vil tro, at du lærer at håndtere de her følelser, jo længere tid der går og jo mere vant du bliver ved at se din ekskæreste gå rundt på gangene.
Det er altid svært at være i nærheden af en ekskæreste, fordi man har noget specielt sammen, men det er også vigtigt at huske på, hvorfor man ikke er sammen længere.
Derfor er jeg sikker på, at du føler det, du gør, fordi jeres forhold aldrig rigtig blev afsluttet på den gode måde.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar og snart får det godt ved at gå på samme skole som din ekskæreste.
Kærlig hilsen Mette
Relateret indhold
Hmm..://
Hej:)
jeg har det sådan at jeg har en sød flirt og vi skal være sammen snart. Jeg elsker ham så højt sådan virkelig, men... Jeg kan græde over ham uden vi skændes eller noget og det er for underligt er det ikke. Jeg elsker dig så højt at det næsten gør ondt. Er det normalt?
hilsen...
Pernille har svaret på dette spørgsmål
0
