Liderlig uden porno

brevkassespørgsmål

Liderlig uden porno

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Okay, jeg er ikke afhængig af porno. MEN jeg kan godt li at se det, og bygge min liderlighed op.

Men, på den skole jeg bor på må vi ikke se porno på nettet. Så hvad kan jeg gøre, for stadig at blive superliderlig.

Det der med bare at rive den af i lang tid det er lidt kedeligt. Og de slags pornofilm jeg vil se er svære at finde på DVD. 

Jeg er ikke helt lost Eller desperat. Men måske i har nogle råd til et alternativ til net-porno? 

Svar: 

Hej med dig.

Rigtig mange unge fyre og piger kan godt lide at se porno og føler, at det gør det mere spændende og frækt at onanere.
Porno er idag noget, alle kan få adgang til på internettet, og det er derfor også meget almindeligt, at de fleste unge idag ved, hvad porno er.

Selvom du ikke må se porno på nettet på den skole, du bor på, så kan du stadig gøre det sjovt at onanere.
Du kan for eksempel prøve at læse nogle erotiske noveller; dem kan du både finde i blade, du køber eller søge efter dem på nettet.
Her må din fantasi selv skabe sexscenerne i hovedet, og det kan gøre det lidt sjovt at læse sådan nogle historier.
Hvis du ikke er meget til at læse, kan du også prøve at overgive dig udelukkende til din fantasi.
Prøv at skab din egen fortælling/film inde i hovedet, imens du onanerer. Det kan hjælpe dig til at gøre det lidt mere sjovt.
Du kan måske inden finde nogle billeder af nogle personer, du kunne tænde på, og så selv digte din egen historie, hvor du er sammen med dem.

Har du måske overvejet, at der findes mange forskellige måder, man kan onanere på?
Du kan sagtens prøve at eksperimentere med andre måder at onanere på end at rive den af.
Nogle står/ligger i forskellige stillinger, andre bruger sexlegetøj, mens nogle er kreative og laver deres eget sexlegetøj ud af de ting, de har.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvornår det bliver kedeligt at onanere uden porno.

Selvom du ved det, så er det også vigtigt at huske på, at porno langt fra er virkeligheden.
Så måske det er en god chance for dig, for at prøve at finde andre metoder at pirre dig selv på, så det ikke ender med, at du kun synes, sex er spændende, når der er porno involveret.

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Venlig hilsen Mette 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program