Kære dig,

Jeg springer lige ud i det. Jeg fornemmer ud fra dit meget fine beskrevne og reflekterede brev, at der er tre ting, som er omdrejningspunktet. For det første er der din far, din mor og så dine egne forhold.

Angående din far, så forstår jeg, det du har skrevet, som et svigt. Du har oplevet et svigt af din far, som du måske ikke rigtig har fået sat ord på. Det kan også være vanskeligt at sætte ord på, hvad det er, det gør ved en. Og særligt, hvis man virkelig ser op til den person, som har svigtet en.

Du fortæller, at din mor har brugt dig meget - og at hun har været din tætteste veninde. Jeg er ikke i tvivl om, at du virkelig holder af din mor. Men, hvis jeg var dig, ville jeg spørge mig selv; har min mor brugt mine ører, for at det skulle skabe ro i mig? Eller har hun brugt mine ører, for at hun selv kunne skabe sig "ro"? Du må huske, at din mor er din mor, og at du er hendes datter. Der er grænser for, hvad man kan ligge øre til som datter. Hvis du føler, at din mor har brugt dig, for selv at kunne få "ro" - så tror jeg, det kunne være en god ting, at du måske får en snak med din mor om, hvad det er du har oplevet. For hvis din mor gentagne gange bruger dig, som en tæt veninde, kan det på sigt være sådan, at du skubber hende mere og mere væk. For der er grænser for, hvad en mor og datter kan udveksle af følelser og tanker.  

Angående dine egne forhold, så tænker jeg om det kan være, at du føler, at du bruger din fars svigt, og din mors tilgivelse af din far, som en måde at bearbejde det på, ved at sætte dig selv i lignende situationer, fordi det kan virke nemmere for dig at håndtere. Men i virkeligheden så tror jeg, at det kunne være en god ide, hvis du kunne tale med nogle om det, hvor det er dig, og kun dig, der får sat klare ord på, hvad du har oplevet, og hvorfor det har gjort ondt på dig. For jeg er ikke i tvivl om, at det har været en grim oplevelse, og at du samtidig har skulle være din mors ører - begge dele kan opleves og føles som svigt.

Derfor tror jeg, at det ville være godt, at du talte med dem begge, enten sammen eller hver for sig omkring dine følelser og tanker. Du kunne eventuelt bruge dette brev, som udgangspunkt, så du viste dem dette - og så kunne det være, at de ville gribe bolden og takle situationen anderledes fremover. Eller kan du se andre i din familie, mellem venner eller bekendte du kan tale med det om, så du ikke går helt alene med det. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive herind igen eller chatte med os, men sommetider er det faktisk ret rart, når nogen tæt på en ved, hvad der sker med en. Og i nogle situationer ville de bedre kunne hjælpe en. 

At lyve over for andre er, i mine øjne, også en måde at lyve over for sig selv på. Så prøv at tænk på, hvad det er, som du lyver om? Og forsøg derefter at konfronter dig med de løgne - og hvorfor er det, at du lyver om lige netop det? Det kan måske godt gøre ondt. Men sommetider skal det være lidt hårdt, for at man kan få den forløsning, som det også er, og så bliver man mere klar til at takle og løse sine problemer på en bedre måde.   

Du spørger til; hvad du skal gøre med dig selv. Jeg mener, at det du trænger til er ro med og for dig selv. Det er vigtigt, tror jeg, for at du kan komme videre, at du lytter og mærker efter dig selv. Det kan tage tid. Men det er vigtig tid at tage sig, da det gavner dig selv og dine kommende forhold sidenhen. Det at lytte og mærke efter er at give sig selv tid for sig og med sig selv. Gøre ting kun for dig, f.eks. få en ny hobby, dyrke en masse motion, gå til yoga, lev sund og spis variereret - brug tid sammen med dine veninder, lær dem rigtig godt at kende. Nyd at være dig selv. Hvis man kan bekræftige sig selv i, at man er god nok, som man er, er man kommet meget langt.

Det lyder måske som en kliche, men det er virkelig rigtigt, når folk siger, at man kan ikke være noget for andre, hvis ikke man kan være noget for sig selv. Og du kan ikke elske nogen, hvis du ikke elsker dig selv. Alle har vanskeligt ved at gå igennem et svigt, og det er ganske naturligt, at man reagerer forskelligt. Men det, der sidenhen definerer os som mennesker, er den måde vi vælger og lærer at gå igennem disse svigt på. Derfor er mit allerbedste råd virkelig, at tage det med oprejst pande, tal om de svære følelser og mærk efter og så gør noget godt for dig selv. 

Husk, at du havde modet til at skrive herind, og det er så sejt, så brug den sejhed på bedste vis for dig. Jeg håber, at du kunne bruge dette til noget, og som sagt kan du skrive herind igen eller chatte med os, hvis det er nemmere for dig. 

Kærligst ThildeB