Kære dig,

Ud fra det, som du har skrevet til os, kan jeg godt se, at du er ordblind - og det skal du ikke undskylde. Det er super godt, at du skriver til brevkassen alligevel. Jeg vil komme ind på det, som jeg fanger, der er det vigtigste i dit brev.

Jeg læser, at du skriver, at dine forældre er skilt, men at de har forsøgt at give deres ægteskab en chance til. Det betød, at din far og dig skulle flytte til Næstved fra Høje Taastrup. Det betød så for dig, at du skulle flytte fra en specialklasse, hvor du godt kunne lide din klassekammerater, til en klasse, hvor der var flere, som er fagligt stærkere end dig. Jeg kan godt forstå, at du kan føle, at dine forældre handlede egoistisk. Men har du overvejet muligheden i at tænke, at de måske har gjort det i god tro om, at det også ville være godt for dig.

Og jeg læser, at du skriver, at du savner din gamle klassekammerater, at du godt kan føle dig udenfor i den nye klasse, f.eks. hvad angår stilen i den nye klasse. Jeg tænker, at det er godt, at du bevarer kontakten til dine gamle venner. Men jeg læser også, at du skriver, at det måske bliver bedre i den nye klasse. Derfor synes jeg, at det er flot, at du ikke helt har opgivet den nye klasse. Det er godt, at du har en tro på, at det kan ændre sig til det bedre. Men det betyder også, at du selv må tage en rolle i forhold til at være aktiv, at ses og gøre ting sammen med dem fra din nye klasse. 

Du skriver, at du aldrig har haft et særligt godt forhold til din mor. At din mor har løjet over for dig, at hun har taget af dine penge, når du har haft nogle og at din mor tit har skældt dig ud. Din mor har været syg meget længe og du har derfor ikke set eller har haft kontakt til din mor i lang tid. Jeg kan godt forstå, at du kan være bekymret for hende, og at du gerne vil vide, hvordan det går hende. Har du overvejet muligheden at tage toget ud, for at besøge hende ude ved din bedsteforældre, så du får vished om, at hun er okay? Jeg tænker, at det er vigtigt, at du tænker over, at du er dit mors barn og at din mor er den voksne, og det er faktisk sådan, at du ikke burde føle skyld eller på nogen måde føle en forpligtigelse til at skulle gøre noget i forhold til din mor. Du behøver ikke at ringe og sige, at du kigger forbi, og hvis du kan, så gør det eventuelt på et tidspunkt, hvor du ved, at dine bedsteforældre ikke er hjemme.

Jeg synes godt, at du kan overveje muligheden, for at sige til din mor, at du føler dig overset af hende, og du ville ønske, at hun kunne bruge mere tid på dig. Hvis du siger det på en stille og rolig måde, så har du gjort et forsøg på at åbne op for mere kontakt. Hvis hun ikke vil forholde sig til det, så er det ikke din skyld eller dig, som der er noget galt med. Hvis det er svært for dig at sige det til din mor, kan du også overveje at sende hende et brev, hvori du beskriver hvad du tænker og hvordan du har det.

Hvad angår dine bedsteforældre, så synes jeg, at du skal se det som deres tab, at de ikke vil have noget med dig at gøre. Det er ærgeligt for dine bedsteforældre, at de ikke vil involvere sig i dit liv, men tro mig, når jeg siger, det er deres problem, det er ikke dit. Jeg synes, at du skal bruge din tid på at gøre gode ting for dit liv og så se om du kan flytte fokus fra dem. De lyder ikke til at være gode for dig lige nu, når de ikke vil se dig eller din far.

Jeg læser også ud af det, som du skriver, at du har en form for sympati med din far og at denne sympati er grund til, at du skriver herind. Du overvejer og ønsker at flytte hjemmefra. Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at flytte hjemmefra, mange af dine jævnaldrende har det som dig, fordi man gerne vil stå på egne ben. Jeg forstår også godt, at det kan være en stor lettelse i at tænke, at hvis bare jeg boede selv, så har jeg sikkert ikke de samme bekymringer. Inden du træffer et valg, så synes jeg, at det kunne være en god idé, at du skriver en fór og imod liste. Hvad er det gode ved at flytte hjemmefra, og hvad er det mindre gode ved at blive boende ved din far til du bliver 18 år? På den måde får du et verblik over dine overvejelser til det. Det er muligt at flytte hjemmefra før man er 18 år, men så kommer man i en ungdomsbolig, hvor der kan være løbende kontakt med en sagsbehandler, og der vil oftest også være en bostøtteordning, i form af en voksen, der kan komme på besøg. Men i tilfælde af, at man flytter hjemmefra før man er 18 år, skal der oftest være særlige omstændigheder. 

På mig virker det som om, at du har en far, du egentligt godt kan tale med. Har du overvejet muligheden, for at snakke med din far om det på en seriøs måde, hvor du også fortæller ham, at du ved at det kan være hårdt at bo selv. Fortæl ham, at du godt ved, at der er mange praktiske ting, der skal klares. Og fortæl ham, at du gerne vil tage en HG eller HF, fordi du har nogle drømme, du gerne vil leve ud. Hvis du på en ærlig måde fortæller ham dine tanker, så vil han vide, at du gør dig tanker og planer omkring din fremtid. På den måde viser du også, at du er ved at være voksen. Jeg synes, det er vigtigt at du taler med din far om dette. Hvis ikke han på nogen måde synes, at det er en god ide, har du måske en lærer, som du stoler på og er tryg ved? Læreren kan hjælpe dig i forhold til at snakke det igennem med en der eventuelt kan hjælpe dig med, hvordan det kan lade sig gøre. Hvis du ikke kan komme i tanke om en tryg voksen og du ikke føler at din far lytter, kan du kontakte din sagsbehandler i kommunen. Du kan ringe til kommunekontoret og bede om at tale med din sagsbehandler. Fortæl hende, at du overvejer at flytte hjemmefra og aftal et møde med hende, så kan hun hjælpe dig videre. 

Jeg kan godt forstå, at du har lyst til, at der var et bedre sammenhold i din familie - Vi alle vil gerne vores familier og forældre, men sommetider er der nogle mennesker, som ikke kan magte eller rumme deres børn, og derfor er det vigtigt at man holder fast i sine venskaber eller andre omsorgsfulde voksne, man kender.

Kære dig, det vigtigste råd, jeg kan give dig med på vejen er, at du skal blive ved med at tro på dig selv! Og selvfølgelig skal du nok blive til noget!

Jeg ønsker dig al det bedste - Kærligst ThildeB