Mærkeligt efter at ononere

brevkassespørgsmål

Mærkeligt efter at ononere

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej 

jeg har et spørgsmål

efter at jeg har ononeret så føler jeg mig ulækker og mærkeligt skyldig tilpas hvorfor?

Svar: 

Hej med dig

Jeg tror faktisk at der er mange både drenge og piger der kan føle den samme slags skyld efter onani, som du her beskriver. Det er altså en meget almindelig følelse, selvom det bestemt ikke er rart.

Der kan være mange grunde til at du får det sådan efter du har onaneret. Det kan have noget at gøre med hvordan dine forældre snakker omkring det her med sex eller det kan være at man slet ikke snakker om det hjemme hos dig. Men udover familien, så er det også noget der er lidt et tabu i samfundet, altså noget som man ikke taler om fordi det er privat. Det kan også føles lidt forkert, fordi ens lyster er meget primitive, hvilket betyder at man slår hjernen lidt fra, når man fantaserer om sex og onanerer. 

Men det er vigtigt for mig at sige at det ikke er forkert eller skamfuldt at onanere. Det er derimod helt almindeligt og noget som alle teenagere gør. Det er en del af at komme i puberteten og blive voksen. Du lærer din krop at kende og lærer hvad du kan lide og ikke kan lide og det er faktisk rigtig vigtigt. Samtidig er det også ok at finde ud af at det her med onani måske ikke helt er dig eller at du bare har brug for en pause fra det i noget tid. 

Jeg håber at du snart kan blive glad og tilpas efter at du har onaneret.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program