Barnløshed

brevkassespørgsmål

Barnløshed

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 10 år 5 måneder siden

Jeg skriver da jeg gennem et år har erfaret at jeg har problemer med at blive gravid. I dag sad jeg så, som en del af et projekt, og læste min online journal igennem. For et par år siden blev jeg ultralydsscannet, da jeg havde gentagende blærebetændelser, og de mistænkte mig for at have problemer med at tømme blæren.

Nu læser jeg så at jeg har en cyste, og jeg tænker, om det på en eller anden måde, kan have indvirkning på min barnløshed? Der står skrevet:"Højre nyre måler 9,6 cm i længden, parenkymbræmme på 1,6 cm. Venstre nyre måler 10 cm i længden, parenkymbræmme på 1,5 cm. Begge nyrer uden konkrementer, fokale læsioner eller hydronefrose. Urinblæren er ikke
 velfyldt, måler kun 16 kubikcm, er uden patologi. Uterus måler 6,3 x
 2,3 x 4,4 cm med højekkogent endometrie på 0,6 cm. Højre ovarie måler
 3 x 3,4 cm, indeholder stor cyste på 2,1 cm i diameter samt follikler
 perifert. Venstre ovarie måler 1,8 cm i diameter uden fokale læsioner

Jeg ved godt, at det mest optimale vil være, at gå ned og tale mere uddybende med min læge om det, men har endnu ikke opsøgt lægehjælp til at afhjælpe barnløshedsproblemet, og vil gerne vente med det lidt endnu.

Svar: 

Kære du

Det er nogle svære erfaringer, du har gjort dig over nettet og jeg kan godt forstå, du er blevet bekymret. Mht cysten kan jeg heldigvis fortælle dig, at det er helt normalt at have cyster på æggestokkene. De opstår som en del af den normale cyklus og forsvinder som regel af sig selv. Kun hvis der er mange, eller den/de er stor(e) (større end 2,1 cm) kan kan det være tegn på sygdom, men det nævner de ikke i relation til din scanning. Det ville jeg således ikke tænke mere over, hvis jeg var dig og du kan gå til læge med graviditetsønsket når du er klar til det.

Mht det næste spørgsmål - det om blærebetændelserne vil jeg råde dig til at få lavet den undersøgelse, der bliver foreslået. Jeg tror ikke der er sket nogen skade ved, at du først får dette gjort nu, men det vil helt sikkert være relevant, hvis du fortsat har problemer med blærebetændelser. Det er træls at din læge har overset dette, da det må være hammer-irriterende hele tiden at skulle tænke på, at undgå blærebetændelser ved at tisse og drikke konstant. Sådan skal det ikke være!

Samlet set ville jeg altså gå til egen læge og bede om at få lavet den undersøgelse eller evt blive henvist til urologerne som der foreslås. Det kan jo være dit problem kan afhjælpes med få midler (der ikke indvolverer antibiotika og toiletbesøg hver time). Ønsket om et barn behøver du ikke tage op før du/I er klar. Du er endnu ung og der er ikke noget af det, jeg læser fra din journal, der virker bekymrende ifht. det ønske. Hvis du går til læge med det ved lejlighed vil han/hun sikkert tage nogle blodprøver og spørge til din cyklus samt hvornår og hvor tit I har sex. Bare så du er forberedt. Din samlever kan jo også have problemer med sædkvaliteten så han skal også undersøges. 

Jeg håber at graviditetsønsket går i opfyldelse uden lægers indblanden og at der kan gøres noget for at du kan komme af med blærebetændelserne

Mange hilsner

Maria

Marias billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program