Videresende besked

brevkassespørgsmål

Videresende besked

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 10 år 5 måneder siden

Hej cyberhus. Jeg har forleden skevet en privat mail til min underviser angående, at jeg ikke kunne aflevere en manglende rapport grundet sygdom. Jeg modtager så et svar fra underviseren og skæld ud og i beskeden har hun også videresendt til de andre gruppemedlemer og en anden lærer. Jeg er overrasket. INGEN ved at jeg har været syg og jeg har kommet med en anden undskyldning til de andre og da hun har besvaret og videresendt kan hele gruppen se den private besked jeg sendte hende. Måske tænker du, hvad er der galt i det? Men jeg føler ikke at det er rart, at de andre kan se min besked nu. heldigvis undlod jeg at skrive psykisk svært. Har hun virkelig ret til det? Tænk hvis jeg havde skrevet hvilken sygdom? 

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå at du undrer dig og er utilfreds. 

Jeg kan ikke ud fra det du skriver vurdere om det din underviser har gjort er direkte ulovligt, men jeg kan fortælle dig at du i hvert fald sagtens kan tage kontakt til din underviser og kræve en forklaring. 

Oplysninger om din sygdom er personfølsomme oplysninger hvilket ikke umiddelbart er tilladt at videregive. Der kan være omstændigheder omrkig ndin situation der gør at din underviser gerne må videregive oplysninger. Eksempelvis hvis det kan være med til at sikre dig hjælp eller behandling, men da det i dit tilfælde er medstuderende som din mail er videregivet til, kan jeg ikke se det er relevant. 

Persondataloven § 7 siger:

§ 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.

    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling,

2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke,

3) behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller

 

4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Der kan som nævnt være tilfælde hvor det er okay at videresende og videregive oplysninger, men jeg mener ikke det her er et af dem. 

Men det bedste du kan gøre er at bede din underviser om en forklaring på hvorfor din mail er blevet videresendt. Hvis ikke du er tilfreds med den forklaring du får har du mulighed for at klage til Datatilsynet. 

Du kan læse mere om persondataloven her og om dine muligheder for at klage her

Mange hilsner
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program