jeg tør ikke fortælle jeg er ked af det...
jeg tør ikke fortælle jeg er ked af det...
Mit liv er ret forvirrende her for tiden og derfor har jeg tænkt længe over om jeg skal tale med nogen om det. men hver gang jeg overvejer det kommer der noget i vejen. Jeg er utroligt ked af det hver aften og i forgårs oplevede jeg noget der føltes som et panik anfald… jeg tror ikke det var det med det føltes sådan.. jeg kastede mig rundt i min seng.. prøvede at skrige lydløst ned i puden for ingen skulle opdage mig. Jeg er meget ked af det i perioder.. her på det seneste er mine ”perioder” kommet oftere og oftere. De ting jeg oftest er ked af er den kæreste jeg fik for snart 3 måneder siden, som bor i England, grunden til jeg ikke har fortalt nogen om mine ”perioder” er at jeg ikke er klar til at fortælle om min kæreste (som ingen af mine familiemedlemmer ved noget om) er at så kan jeg ikke fortælle om mine mere deprimerende følelser fordi så vil de se at det er min kærestes skyld og måske tage ham fra mig. Hvis jeg forteller om mine perioder først vil de sikkert spørge ind til hvorfor, og jeg bliver bliver nødt til at fortælle om kæresten. Så går det jo lige op. Spørgsmålet er nu at jeg simpelhen ikke ved hvad jeg skal gøre! Jeg vil helst gerne være glad igen men det er som om jeg ikke kan være glad hverken med eller uden min kæreste… min kæreste er fantastisk men han har næsten ikke tid til mig længere og jeg savner han meget. jeg har længe prøvet at fortælle ham at han bliver nødt til at sætte mere tid til side til mig hvilket varer i 2 lykkelige dage hvorefter han først (igen) skriver til mig ved ottetiden…
Jeg håber i har nogle råd til mig fordi jeg er fuldstændig faret vild i mine egne tanker.
Kære pige.
Jeg kan godt sætte mig ind i, at du er faret vild i dine egne tanker - for det lyder som om, du har rigtig mange af dem for tiden. Derfor vil jeg meget gerne se, om jeg kan hjælpe dig lidt på vej. Først, synes jeg du skal følge dine tanker om, at du gerne vil tale med nogle, om de perioder, som du har.
Det er helt naturligt, for alle mennesker at blive kede af det indimellem, men når du fortæller, at du er ked af det hver eneste aften, så vil det være rigtig godt for dig, at snakke med nogle om det. Det kan faktisk hjælpe rigtigt meget, at få luftet sine tanker for andre og få nogle nye perspektiver på sine tanker. Sandsynligvis vil du også få nogle gode råd med på vejen. Måske du kan begynde at tænke på, hvem du helst vil snakke med? Skal det være dine forældre, en god veninde, en søster, en bror eller din lærer? Du har jo faktisk allerede overvejet, at tale med din familie, men du fortæller også, at du endnu ikke er klar til at fortælle dem om din kæreste. Måske du er bange for, at fortælle nogle om dine perioder og din kæreste, fordi du er bange for, at de så vil 'tage ham fra dig' eller synes forholdet er en dårlig idé? Selvom du er bange for, hvad de vil sige om jeres forhold, så tror jeg godt de vil støtte dig, selvom du fortæller, at han kan gøre dig ked af det.
Det er vigtigt, at du snakker med nogle om dine følelser og din tristhed, selvom du er bange for, hvad de vil sige og selvom det er svært at fortælle, at din kæreste gør dig ked af det. Hvis det er svært for dig at vide, hvor du skal starte eller det hele føles som et stort skridt, kan du altid starte i Cyberhus' chatrådgivning. Her sidder voksne klar, til at lytte til din historie og give dig endnu flere råd med på vejen.
Du fortæller også, at du ikke føler du kan være glad, hverken sammen med din kæreste eller uden din kæreste. Måske det er ekstra svært, at være kærester, når nu I bor så langt fra hinanden? Hvis du har mod på det - synes jeg du skal fortælle ham, at du savner ham. Så vil han forhåbentlig prøve på, at lave det om, så I kan få mere tid sammen, selvom I bor så langt fra hinanden. Du kan jo prøve at give det noget tid og håbe på, at det ændrer sig? Hvis ikke, skal du måske overveje, om det er for svært, at have en kæreste der bor så langt væk?
Det er ikke meningen, at du skal gå og være så ked af det, som du fortæller du er for tiden og derfor håber jeg på, du kan bruge mit svar til at komme godt videre.
De bedste hilsner, Signe.