Mit crush...

brevkassespørgsmål

Mit crush...

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Mit crush han er meget svær at finde ud af.... Det ene øje blik har jeg det som om han er helt vild med mig... Og det nædte øjeblik har jeg det som om at ham er fulstendig ligeglad med mig !!!! Og det er træls... Jeg kan slet ikke finde ud af ham :-( !!!!!

Svar: 

Hejsa

Det lyder virkelig ikke til at være sjovt, at du slet ikke kan finde ud af, om dit crush vil dig eller ej. Det er bare super fint, at du skriver her til brevkassen, når du slet ikke kan finde ud af ham.

Jeg synes, at du skal snakke med ham om, om han virkelig vil dig eller ej. Hvis han gerne vil dig, så må du fortælle ham, at du bliver ked af det, når han nogle gange bare virker ligeglad med dig. Du kan måske spørge ham om, hvorfor han virker ligeglad. Har du tænkt over, at det måske er for at skjule det over for sine venner, at han virker ligeglad med dig, selvom han måske virkelig også har et crush på dig? Nogle drenge kan godt synes, at det er pinligt, hvis deres venner opdager, at de har noget med en pige.

Hvis han også er vild med dig kan I aftale, at man ikke skal virke ligeglad med hinanden, men at det er okay, at man ikke altid behøver at snakke med hinanden, hvis man er sammen med andre. Det kan også være, at han er i tvivl om, hvad han skal gøre, når nu I godt kan lide hinanden. Nogle gange kan det være svært for drengen at skulle tage det første skridt, så hvis du er modig nok, kan du jo spørge ham, om I to skal lave noget sjovt sammen en dag. Du kan for eksempel spørge ham, om han vil med ud at cykle eller gå en tur eller have en is.

Det er helt normalt, at man kan blive helt forvirret over, om ens crush kan lide én eller ej. Men det er en helt normal følelse, som alle kommer til at opleve flere gange i livet. Hvis man er i tvivl hjælper det nogle gange at spørge personen direkte, om han kan lide én eller ej. Det er i hvertfald den nemmeste måde, at finde ud af det på.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til dig, og snart finder ud af, hvad ham her drengen, han vil.

Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program