Kære dig,

Ud fra det du skriver, får jeg det indtryk, at din mor og dig har forskellige meninger om, hvordan du skal leve dit liv. Og jeg fornemmer, at du har det rigtigt svært, men du skal bare vide, at du ikke er alene. Det er sådan blandt mange unge, der lever hjemme, at der så opstår uenigheder mellem dem og deres forældre i forhold til, hvad man må og ikke må. Som ung ser man verden på en måde - og når man er ældre ser man verden på en anden måde. Der er ingen af måderne, der er rigtige eller forkerte, men det er vigtigt, at man kan tale om det på en god måde. Og en god måde er ikke, at det ender i vold af enten psykisk eller fysisk karakter.

Når jeg siger, at det er vigtigt, at man kan tale om det på en god måde, så mener jeg ikke, at det hverken må eller skal aldrig ende i vold. Det er ikke okay, at din mor f.eks. kaster en bog efter dig. Der er du, som menneske, altid i din fulde ret til at gå, hvis det bliver for meget for dig. Og hvis du føler, at din mor eller far taler grimt til dig, er det også altid i din ret at sige fra. Når disse konflikter opstår, hvor du føler dig krænket, er det altså en mulighed for dig at sige, at du ikke finder dig i at blive behandlet på den måde.

Det er vigtigt når man taler sammen på en god måde, at man så lytter til hinanden. Hvad er det egentlig din mor og far siger du ikke må? Og det er vigtigt, at din mor og far også lytter til dig. Når I lytter på hinanden opstår muligheden, for at finde nogle løsninger på de uenigheder I har. Sommetider kan der opstå enighed om, at man uenige, men sommetider kan der findes en løsning på ens uenigheder. Kan det sommetider måske være en mulighed når I taler sammen, at du så tænker, at din mor og din far egentlig bare vil dig det bedste ud fra den måde de ser verden på?

Har du overvejet muligheden for at tage en god samtale med begge dine forældre, hvor du lytter til dem og at de forklarer sig. Har du givet dem muligheden for at lytte til dig, hvor du forklarer dem, hvordan du har det? Og hvorfor, at du har det, som du har det?

Hvis du har forsøgt denne mulighed, eller at denne mulighed slet ikke er der, skal du vide, at du aldrig står alene. I den by du bor, har du også altid muligheden, for at kontakte din egen sagsbehandler på kommunekontoret. Din sagsbehandler og dig kan finde ud af om en mulighed eventuelt er, at du skal bo selv i en ungdomsbolig. Din sagsbehandler kan hjælpe i forhold til at finde dig en ungdomsbolig og hjælpe dig med at få overblik med din økonomi. Hvis du er i tvivl om, hvor du finder din sagbehandler kan du enten gå på din bys hjemmeside og se efter et kontaktfelt, eller du kan ringe til oplysningen, og de kan give dig telefonnummeret til kommunekontoret.

Du kan også overveje at finde andre unge i lignende situation som dig på Etnisk Ung. Der kan du ringe på deres telefon, du kan få anonym rådgivning, og der kan du også hente viden omkring andre unge, der har det svært med deres familier.

Hvis du synes, at det virker for uoverskueligt at skulle finde disse oplysninger og tage skridtet til at tale med din sagsbehandler, har du da muligheden for at hente hjælp eller støtte ved en kammerat eller din klasselærer eller en anden voksen, du stoler på? Det lyder til at det kunne være rigtig godt for dig at dele dine tanker med nogen, som kan støtte og hjælpe dig.

Jeg håber, at dette var hjælp nok til dig i første omgang - ellers er du altid velkommen til at kontakte os på chatten.

Alt det bedste til dig på din videre vej. Venligst Thilde