Føler mig fanget
Føler mig fanget
Hej Cyberhus
Jeg ved at I har modtaget dette sbrev/mail før, men jeg kom til at sende mit brev/mail med en forkert email.
Jeg er en pige på tretten år, som har det svært. jeg er i øjeblikket på en døgninstitution men går i deres dagbehandling. så jeg bor hjemme. det er ok at være hjemme. Men jeg er rigtig ked af det sted, som jeg er i om dagen uden for skolen. Skolen er bestemt ikke noget problem. Men dagbehandlingen er frygtelig. Jeg har prøvet at fortælle min mor det.. Jeg har talt med forstanderen på institionen, men det virker ikke som om, at jeg bliver taget alvorlig. Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen nu. Hvor er der nogen som vil lytte til mig?? Har I nogle løsninger på, hvem jeg skal tage kontakt til??
Hilsen pigen som har det dårligt.
Hej.
Det er sejt, at du tager første skridt og skriver herind, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Du er i dagsbehandlingen på en døgninstitution, hvor du synes, det er frygteligt. Du har henvendt dig til forstanderen med dit problem, og det er sejt. At du så føler, at han ikke tog dig alvorlig, er ikke så sejt fra hans side af. Men på en døgninstitution er der faktisk en kontaktperson tilknyttet dig. Har du måske overvejet muligheden for at undersøge, hvem der er din kontaktperson? Eller det kan også være, at der er en anden voksen på stedet, som du stoler på?
Jeg tænker, at du skal prøve at kontakte en voksen på din døgninstitution, en som du føler dig tryg ved. En som du føler, at du kan tale med det om. Det kan være, at I sammen kan finde nogle muligheder, for at ændre din situation. Du kan forberede dig lidt på denne snak, ved at skrive ned på en liste, hvad det er du synes, der er frygteligt? Hvis du kan komme i tanke om hvilke løsninger, der kan ske, for at ændre det fra frygteligt til godt, vil det også være godt at have med. Så kan det være, at den voksen er til at tale med, og at han/ hun har nogle gode foreslag til dig?
En anden mulighed er, at du igen taler med din mor om det, og at du åbent og ærligt fortæller hende om det. Jeg er sikker på, at din mor vil forsøge sit bedste. Og I har jo altid muligheden for at tale med din mors sagsbehandler eller din egen sagsbehandler omkring det.
Hvis du synes, det er for svært eller hårdt at tale med din mor om det, har du altid den mulighed selv at kontakte din egen sagsbehandler. Hvis du ikke kender, navn, telefonnummeret eller e-mailadressen til din sagsbehandler, kan du få den af en voksen på døgninstitutionen, af din mor eller ringe til din kommune. I en åben og ærlig samtale med din sagsbehandler, kan I finde ud af, hvad der skal ske.
Der er også muligheden for, at du taler med din klasselærer eller en anden lærer på din skole omkring det, hvis du ikke føler for de andre muligheder. Voksne er her for at hjælpe dig, og du skal ikke føle, at der er noget forkert i det. Du skal også vide, at du er velkommen i vores chat, hvis du har behov for at vende det med en voksen.
Der er ingen, der skal have det frygteligt, og igen, det er så godt, at du gør noget ved det. Og du skal ikke se det som noget forkert at hente råd og hjælp ved en voksen.
Jeg håber, at du kunne bruge dette svar til noget - ellers skriv igen - du skal ikke føle, at du går alene med det, for det gør du ikke.
Alt det bedste til dig.
Venligst Thilde