problem med drenge :(
problem med drenge :(
hej' :I jeg har aldrig nogensindet rigtigt haft nogle drengevenner, rettere sagt jeg har slet ikke nogen drengevenner. Jeg har aldrig haft et forhold med nogle drenge, det som om jeg er helt usynlig for dem. jeg har for det meste altid haft problemer med drenge, ved ikke hvorfor men det ikke rigtigt sådan de bemærker mig. de fleste piger i min klasse er begyndt at få kærester og sådan noget, jeg føler mig bagud. nu tænker jeg bare på om jeg nogensinde får nogen hjælp mig :(
Hej
Jeg kan forstå, du er bekymret fordi du ikke har nogen drengevenner, og nogle af de andre piger i din klasse er begyndt at få kærester. Du skriver, at drengene ikke rigtig bemærker dig. Først vil jeg lige skrive, at det ikke er sikkert at drengene ikke bemærker dig, selv om du føler det på den måde.
Det er helt normalt ikke at have en kæreste endnu når man er i din alder. Selv om der er nogen der er begyndt at få det, er der sikkert også mange andre piger du kender der heller ikke har haft det. Det er meget forskelligt hvor tidligt mennesker bliver modne til at få en kæreste. Og det er meget forskelligt hvornår man møder en man synes er sød, som også kan lide en. Du har nok bare ikke mødt den person endnu.
Det er desværre ikke til at sige hvornår det sker, men det skal nok komme. Du må vente og se hvad der sker. Prøv at komme i kontakt med nogen drenge du synes er søde. Så kan det være i bliver kærester, eller måske bare venner. Hvis du har svært ved at komme i kontakt med drenge kan du spørge dine veninder om de vil hjælpe. Måske kan de hjælpe dig med at komme i snak med nogen. Det kan også være de kan hjælpe dig med emner du kan snakke med drengene om.
Venlig hilsen Denise