Ensomhed
Ensomhed
Hej Cyberhus!
Jeg har længe gået og tænkt på noget og nu har jeg virkelig brug for at komme ud med det!
Jeg er en pige på 15 år. Jeg har 5-6 rigtig gode veninder som jeg elsker overalt på jorden. Nogle af dem går jeg klasse/ parrallelklasse med og andre dyrker jeg sport med. Jeg ser oftest mine veninder et par gange om ugen, nogle gange mere andre gange færre.
Men hvergang jeg er alene hjemme, eller ikke er sammen med en veninde kommer jeg til at føle mig ensom. Jeg ved godt at jeg ikke er ensom, men jeg føler de bare. Det virker altid som om, at alle andre er mere sociale end mig eller er mere sammen emd deres veninder og venner. Det kan gøre mig rigtig ked af det, hvis mine forældre begynder at snakke om deres barndomsvenner og hvor sociale de var, for jeg føler altid at de presser mig til at være mere social. Men jeg tør ikke sige det til dem. Det føles lidt som at have dårlig samvittighed. Jeg føler ikke at jeg gør nok for at omgås andre mennesker, hvis jeg for eksempel bare har været hjemme et par dage i træk eller sådan noget.
I sidste uge fortalte min eneste gode veninde i min klasse, at hun flytter skole næste år. Jeg har bare prøvet at være glad på hendes vegne, og ikke virke sevoptaget, me jeg kommer til at savne hende i klassen. Det er ikke fordi at jeg ikke snakker med nogen i klassen, tværtimod. Jeg snakker rigtig godt med mange, også drengene, men jeg ser dem bare ikke efter skole.
Jeg føler også tit at jeg er den eneste der tager initiativ til noget. Det er oftest mig der spørger om vi skal lave noget sammen. Selv om mine veninder næsten altid er med på det, vil jeg bare ikke virke anmasende, så nogen gange lader jeg også være med at spørge dem.
Jeg ved godt at det måske virker lidt mærkeligt, men det går mig virkelig på og jeg havde bare brug for at komme ud med det!
Tak for en god brevkasse!
Hilsen E
Hej med dig
Jeg kan godt forstå at du har meget på hjertet og gerne vil komme ud med det. Det er normalt at man i din alder godt kan lide at være sammen med veninderne og kan frygte at være alene og ensom.
Du skriver at du har et par veninder som du er rigtig glad for og som du har et tæt forhold til. Det er også rart at tilbringe tid med sine veninder og på den måde komme lidt væk fra hverdagens udfordringer og gøremål. Det er vigtigt at huske på at det også en gang imellem kan være svært at finde tiden og aftale noget med vennerne. Det kan godt være irriterende hvis man som du selv skriver har dage hvor man rigtig godt kunne tænke sig at ringe til en veninde og gå ud og lave noget sammen istedet for at være hjemme. Nogle gange er ventetiden det værd og når man endelig mødes føles det rigtig dejligt og så har man en masse at snakke om.
Jeg kan godt forstå at du føler dig presset og ensom når du ikke kan være sammen med dine venner og du hører dine forældre snakke om hvor meget de hang ud med deres barndomsvenner. Det er normalt at man i en alder af 15 kan sidde inde med frygten for at blive og være ensom og oftest følger der nogle forventninger til en socialt. Det kan fx være fra ens forældre. Man kan også komme ud for at føle at man bliver sammenlignet med andre og på den måde begynder man at tvivle på om hvorvidt man lever op til de forventninger. Jeg tænker at skal overveje at fortælle dine forældre omkring det her pres du føler fra dem. Det kan være at de slet ikke har tænkt over det og at de også kan være mere støttende, hvis de ved hvordan du har det lige for tiden.
Jeg kan godt forstå at du kommer til at savne din veninde når hun flytter skole. Tingene vil ikke være det samme efter hun er flyttet ud af skolen og du efterfølgende ikke kan være sammen med hende lige så ofte. Det betyder ikke at I slet ikke kan ses. I kan aftale at besøge hinanden og stadig lave en masse ting sammen efter hun flytter skole. Hvis hun flytter til en anden by så kunne I prøve at lave en aftale om at mødes en gang om ugen eller en-to gange om måneden og på den måde kan I fastholde kontakten og stadig være veninder. Det er vigtigt at man ikke mister de venner som man har kendt i lang tid og har et tæt og godt forhold til. Du skriver at du har mange som du stadig snakker med i klassen inkl. drenge men du har ikke det samme forhold og tilbringer ikke tid med dem efter skole. Det er derfor vigtigt at du stadig holder fast i din veninde også efter hun er flyttet skole.
Du skriver at du synes det ofte er dig der tager initiativ til at aftale noget når du skal være sammen med dine veninder. Jeg kan godt forstå at du gerne vil være sammen med dine veninder men samtidig ikke virke anmassende når du tit er den der spørger til om I kan lave noget sammen. De er dine veninder og det virker til at du har kendt dem i langt tid og tit er sammen med. Du kan prøve at snakke med dine veninder og fortælle dem hvordan du har det og at du ikke har nogen intentioner om at være anmassende men blot ønsker at være sammen med dem. Det kan være at de også er påpasselig med at udspørge dig nogle gange fordi de heller ikke ønsker at være anmassende. Uanset hvad kunne det være godt at få det afklaret og pointeret. Det kan også være en hjælp til dig for at få talt om det med dine veninder istedet at få gå rundt med det alene.
Du skriver at du ikke føler du gør nok for at omgås andre mennesker når du ikke har været sammen med nogen. Nu ved jeg ikke om du har et fritidsjob eller en hobby. Hvis ikke, så kan du prøve at lede efter et fritidsjob eller frivilligt arbejde der på den måde kunne holde dig beskæftiget når du ikke er i skole eller sammen med dine veninder. Det kunne fx være et arbejde hvor du omgås andre mennesker. Det er selvfølgelig ikke det samme som at være sammen med dine veninder som er på et personligt niveau og et arbejde er på et professionelt niveau.
Du kan også prøve at tage kontakt til Ensom Ung, som er en forening hvor unge mellem 15-30 år kan møde andre unge og finde venner ved at chatte og være en del af nogle arrangementer. Du er også velkommen til at skrive og chatte med vores frivillige her i Cyberhus.
Jeg håber du finder ud af det og du ønskes al held og lykke med fremtiden.
De kærligste hilsner
Lima