Hader alt, gider ikke leve

forumspørgsmål

Hader alt, gider ikke leve

forumspørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

lige siden jeg kan huske hadet alle mig, min familie, skole, arbejde, alle udenfor hjemmet. jeg har ingen venner ,kæreste haft, for hvem sku elske mig? alle siger jo jeg ikke duer til noget, at jeg intet er værd jeg tror ikke på en karriere, ikke et ægteskab, ikke på kærligheden. hvordan bliver alt normalt igen? andre som har prøvet det?

Kommentarer

Jeg har altid tænkt på livet sådan her:

Alle mennesker i verden er noget værd. Alle mennesker har noget unikt at byde ind med. Folk kan fortælle dig at du ikke duer til noget, men hvad der virkeligt betyder noget er om du lytter til hvad de har at sige og at du så tror på det, eller at du lytter til hvad de har at sige og ignorere det.

Der findes bare folk som vil sige onde ting til dig. Dem kan man ikke slippe udenom. Men du må bare huske at på trods af at de siger du ikke duer til noget, så duer du helt sikkert til en masse ting!
I livet vil du møde ufatteligt mange udfordringer. Det kan være alt lige fra had til ensomhed. Det kan være du kommer i bestemte problemer, men hvad der er ens for alle er at der venter noget bedre på den anden side af alle de her problemer. Du skal nok komme igennem dem og så vil alting blive bedre.
Jeg ved godt at det bare lyder som noget jeg siger og derfor siger jeg så til dig at det er ikke bare noget jeg siger. Vi har allesammen en gave, vi er allesammen født med et liv. Nogle ting i livet vælger vi selv. Nogle ting bliver bestemt på grund af det der sker rundt om os. Men du kan og vil vende op og ned på det hele, bare vent og kæmp dig igennem denne her dårlige periode!

Lige nu tror du måske ikke på kærligheden, ægteskab og karriere og alt det der, men det behøves du heller ikke. Jeg havde det på samme måde engang, jeg troede ikke på kærligheden, for det er jo svært at forestille sig noget man aldrig har haft. Men så en dag, midt ud af ingenting dukkede der et lys op i mit liv. Det var min første kærlighed, min første forelskelse. Hun er grundlaget for den jeg er i dag. I dag tror jeg på kærligheden, fordi jeg ved den findes derude. Jeg ved at der rent faktisk var en pige som kunne lide mig for den jeg er. Det var det som skulle til for at jeg kunne tro på det.

Men min pointe med det hele er bare at lige nu sidder du og har det meget dårligt over dit liv og det er fuldt forståeligt. Du har ret til at have det sådan og du kan sagtens regne med at mange andre ude i verden har følt eller lige nu måske føler præcis det samme, men prøv dit bedste, giv alt hvad du har og tænk positivt. Du har ét liv og DU kan vælge hvad du vil gøre med det, DU kan vælge at ignorere de folk der hakker ned på dig og holde hovedet højt. For jeg ved at du som alle andre mennesker har det i dig. Du har den stærke side, det har alle mennesker, så gør dit bedste og så ved du at det er godt nok :)

Hvordan alt bliver normalt igen kan ingen give dig et svar på, men du kan være 100% sikker på at det vil blive normalt igen. Du skal nok komme op og blive glad igen. Giv det tid, jeg ved det er hårdt, men du kan klare det!

Held og lykke med det hele og hav en rigtig god dag! :)

/Mvh HamDrengen

411

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program