Filosofi og eksistens vol. 2

brevkassespørgsmål

Filosofi og eksistens vol. 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg læste lige brevet fra den 23-årige pige med titlen "Filosofi og eksistens" i denne brevkasse. Jeg kan nikke genkendende til hvert et ord, hun har skrevet. Dermed ikke sagt, at vi så er 100 % ens når det kommer til stykket, men det er første gang jeg har set nogen minde så meget om mig selv i sin måde at udtrykke sig og tænke på. Måske er hun selv det der kaldes HSP - hypersensitiv person - ligesom jeg er? Hvis ikke det er noget hun kender til, vil jeg bare ønske at hun kunne komme til at høre om det på en eller anden måde, evt. igennem det her "brev". Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil opnå med at skrive alt dette, men blev bare lige overvældet af genkendelse, og siden jeg ikke kunne kontakte hende selv, skrev jeg hertil.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kender godt følelsen af at blive overvældet af en genkendelse, som man har brug for at reagere på. Så det er helt fint, du skriver herind, da det nok er din bedste mulighed for at nå ud til pigen med dine tanker omkring hypersensivitet. Jeg synes, det er rigtig godt, du reagerer på hendes spørgsmål, da det kan være, det kan give hende klarhed omkring hendes tanker.

Vi har ikke mulighed for at komme i kontakt med dem der skriver, når frst vi har udgivet spørgsmålet med et svar, så vi må håbe, hun ser dit indlæg her i brevkassen. Og ellers kan du måske prøve at lave et indlæg i debatten og satse på, hun falder over det.

Med venlig hilsen Ditte

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program