0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

Kære du

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det må have været en rigtig ubehagelig oplevelse for dig pludselig at høre nogle stemmer, som du ikke helt kunne forklare hvor kom fra. Jeg kan i hvert fald sagtens forstå, hvis det har skræmt dig lidt og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt at du har valgt at skrive hertil for at fortælle om din oplevelse. Nogle gange kan det være nemmere at skrive om sådanne ting i stedet for at skulle sige det højt og det er rigtig godt gået af dig, at du reagerer når du kan mærke, at der er noget der føles forkert og som måske gør dig lidt bange.

Det du oplevede da du hørte stemmer, kan jeg desværre ikke komme med en god forklaring på. Både fordi jeg ikke kender dig og fordi at jeg ikke var tilstede da det skete. Men jeg ved, at ens krop kan reagerer på mange forskellige måder hvis man er presset eller har oplevet noget der påvirkede en. Derfor er det slet ikke underligt, hvis din krop reagerer på de mange serier og dokumentarer du har set om fx skizofren, hvis de har gjort et stort indtryk på dig. Når man høre stemmer, kan det være fordi ens tanker pisker rundt i hovedet og på den måde kan hjernen drille en så meget, at man høre noget der måske kommer inde fra en selv. Nogle gange kan det faktisk være en hel samtale inde i hovedet og det kan være svært at finde ud af om det er ens egne høje tanker eller om det er andre omkring en der snakker.

Det er dog rigtig godt og vigtigt, at du er opmærksom på at du har haft sådan en oplevelse, for uanset hvad det skyldes, er det et tegn på, at dit hoved er på overarbejde. Jeg kan selvfølgelig heller ikke sige at det med sikkerhed ikke er skizofreni du oplever, og derfor er det rigtig vigtigt at du får snakket med nogle om det. For uanset hvad, er det en ubehagelig oplevelse og ikke noget som du skal gå rundt med alene.

Selvom det kan være svært at skulle fortælle nogle om det, fortjener du at få noget støtte og få vendt de tanker som du går rundt med, med et andet menneske. Jeg tænker på, om du mon har mod på at snakke med dine forældre om det? Jeg er nemlig ret sikker på at de meget gerne vil snakke med dig om det du oplever og der er intet underligt i at bede om hjælp – det har vi nemlig alle sammen brug for engang imellem.

Hvis du ikke synes du kan fortælle dine forældre om det, synes jeg du skal overveje  om du kender en anden voksen, som du stoler på og har mod på at fortælle om din oplevelse og det som du er bange for. Det er nemlig meget vigtigt at man ikke går rundt med sådan noget alene, for så kan de mange tanker pludselig komme til at fylde endnu mere.

Jeg håber du har kunne bruge min råd og at du har mod på at snakke med nogle om din oplevelse og de tanker du har.

Venlig hilsen Katrine